Pensionisters økonomi væsentligt forbedret – og vi har kun set starten

Nye tal fra Forsikring og Pension viser, at i 2020 var det samme tal faldet til 34 pct. Og dermed er det nu størstedelen af danskerne, der supplerer deres folkepension med udbetaling fra egne pensioner.

Forklaringen ligger i, at vi i slutningen af 1980’erne fik indført tvungne arbejdsmarkedspensioner, og det betyder, at alle lønmodtagere i job løbende har vænnet sig til, at en ikke uvæsentlig del af deres løn indbetales til pension, og dermed kan de se frem til en langt stærkere økonomi, når de tager hul på pensionistlivet.

Det efterlader særligt to grupper, nemlig de selvstændige og danskere udenfor arbejdsmarkedet, som dem, der er i størst fare for at få en mærkbar nedgang i deres økonomi senere i livet. Af samme årsag blev der i 2020 indført obligatorisk pensionsopsparing for modtagere af overførselsindkomst.

Den typiske pensionist er millionær

Forskningsenheden Pension Research Centre var for nylig ude med en analyse der viser, at danskerne i snit råder over en nettoformue på ca. 2,5 millioner når de bliver pensioneret som 67-årige, hvilket gør dem til nogle af verdens rigeste. Dette beløb indeholder dog mere end bare pensioner, her er friværdi i bolig fx også talt med.

Ny politisk aftale ”Danmark kan mere” indeholder gaver til de pensionister, der vil arbejde

Et delelement af den nye aftale, er gaver til alle dem, som gerne vil arbejde ved siden af folkepensionen. Mange dele af aftalen har skabt stor politisk debat de seneste dage, men dette delelement ser ikke ud til at dele vandene.

Lige nu kan man som folkepensionist få 2 ydelser. Et årligt grundbeløb på 78.564 kr. og et tillæg på maksimalt 89.664 kr. som enlig eller 45.600 kr. som gift/samlevende. Alle tal er før skat.

Lige nu nedsættes grundbeløbet, hvis man selv har en årlig arbejdsindtægt før skat over 348.700 kr. I den nye aftale er der lagt op til, at fra 1. januar 2023 kan man tjene så meget man vil, uden at miste noget af sit grundbeløb. Og det vil blandt andet betyde, at det ikke længere vil give mening at udsætte sin folkepension til senere i livet.

Selve tillægget er mere tricky. Det påvirkes nemlig af alle løbende indtægter, fx egen arbejdsindtægt over ca. 122.000 kr., samlever/ægtefælles arbejdsindtægt, egne pensionsudbetalinger samt løbende afkast fra fri opsparing, fx kapitalindkomst og aktieindkomst. I den nye aftale er der lagt op til at al arbejdsindtægt, både egen og ens samlever/ægtefælles, ikke længere tæller med i modregningen. Og det gælder også for dem på førtidspension eller seniorpension.

• Hvis man går med planer om at ville arbejde ved siden af folkepensionen, kan den nye aftale blive mange penge værd. Man skal blot være opmærksom på, at ens tillæg fortsat kan påvirkes af alle øvrige indtægter fx  løbende pensionsudbetalinger, samt at der er indskrevet i aftalen, at tingene kan blive justeret som følge af kommende anbefalinger fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning.  
• Det er yderst glædeligt, at vi danskere er blevet så gode til at spare op. Fordi vi lever længere og er især aktive længere, hvilket ofte indebærer at have brug for flere penge. Samtidig ønsker mange at blive boende længst muligt, hvilket betyder at man ikke får frigjort den sidste del af friværdien i boligen før man dør, samt at mange bruger flere penge på hjælp i boligen, fx til hækkeklipning, rengøring mm.
• Selvom en stor del af vores pensionsopsparing er tvungen, så supplerer en stigende andel af danskere med private indbetalinger. Det skyldes især to ting. Dels er der attraktive skattemæssige fordele ved at spare op på pension fremfor i fri opsparing, hvor afkastet beskattes ret hårdt hvad enten vi taler aktieindkomst eller kapitalindkomst. Og dels er danskerne påvirket af den stigende folkepensionsalder, hvilket har skabt en stærk trend i tiden hvor selv unge med lang tid til pension, har et klart ønske om selv at kunne bestemme egen pensionsalder, og ikke være afhængig af beslutningerne på Christiansborg.

Jo større opsparingen er, jo større er ”risikoen” for, at man ikke når at bruge alle sine penge. Derfor bør man få lagt en plan over hvor langt pengene strækker, så man kan tilpasse sit forbrug til det – og det er ikke ualmindeligt, at vi til en kunde i Nykredit skal sige ”Du bør sætte dit forbrug op”. Det skyldes også det faktum, at de penge man efterlader sig i arv til kommende generationer udløser arveafgift på 15%, og med stigende formuer kan vi også se stigende indkomster i statskassen fra denne boafgift. Tricket er at give afgiftsfri gaver og oplevelser i tide, så man selv oplever modtagers glæde og hindrer at pengene beskattes 2 gange.