*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Ukraine/Rusland: Stigende frygt for økonomisk effekt rammer aktierne - særligt i Europa

Med kraftige stigninger i råvarepriserne igennem ugen spreder bekymringerne sig om et større negativt aftryk af krigen på væksten. Og det er da også gennem den kanal, det skal gå, hvis krigen i Ukraine skal ende med at svække den europæiske økonomi betydeligt.

De stigende bekymringerne for væksten kan aflæses i de europæiske aktiemarkeder. Alene i dag falder aktierne i Europa knap 3%, gennem ugen har de tabt 6%, kigger vi 3 uger tilbage er faldet omkring 10% og målt fra årets start er de faldet 13%. Et ganske hårdt slag. 

Den direkte eksportmæssige til Rusland og Ukraine er relativt beskeden for Europa, så selvom nogle tyske, italienske og franske virksomheder m.fl. måtte miste noget forretningsomfang, så er det i det store billede ret ubetydeligt. Vores samlede eksportmæssige eksponering ligger i Europa på godt en halv procent til Rusland og det rene ingenting til Ukraine. Det er ikke der skoen trykker.

Men vi er som bekendt afhængige af energien, og den seneste uges tid har usikkerhed sendt gasprisen (i Europa) og olieprisen markant op. Olieprisen svinger mellem 110-120 dollar pr tønde. For få måneder siden blev en pris omkring 90 dollar pr. tønde betragtet som høj. Gaspriserne har været forhøjede længe, men er stukket yderligere i vejret over de seneste dage. Og flere spekulerer i, at sanktioner eller indgreb fra Putin, der fjerner russisk olie fra markedet, kan sende olieprisen væsenligt højere op på kort sigt. Nogle spekulerer i en oliepris på 150 dollar/tønde på kort sigt. Samme usikkerhed relaterer sig til gassen. Det er dog risikoscenarier og ikke hovedforventningen hos fleste, at vi kommer dertil. 

Men stigningen i energiregningen vil ramme forbruget verden over. Effekten vil være relativt beskeden i USA og mange andre steder, da gaspriserne her slet ikke er steget som i Europa. Gasmarkederne er i vidt omfang uafhængige markeder, da gas ikke lige sådan kan transporteres i en nye retninger. Men for europæiske forbrugere og virksomheder vil stigende energipriser trække ned i væksten. Er energipriserne kun forhøjede i en kortere periode, så bliver effekten begrænset. Det vurderer vi stadig, som det mest sandsynlige scenarie. Bliver det langvarigt - og måske endda med endnu højere priser end i dag, ja så vil aftrykket blive markant, og væksten kan sættes helt i stå for en stund. 

Det er den slags spekulationer, der lige nu medvirker til, at svække aktier verden over - og i disse dage de europæiske i lidt højere grad end i andre dele af verden. 

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler