Inflationen i eurozonen skuffer med stor stigning i kerneinflationen
Inflationen i eurozonen var i april uændret på 2,2%. Det er et kraftigt fald i energipriser over det seneste år, som bidrager til at holde inflationen uændret. Kerneinflationen steg nemlig en del fra april til marts.

Kerneinflationen steg fra 2,4% til 2,7% i april – ikke mindst trukket op af serviceinflationen som steg fra 3,5% til 3,9%.
Stigningen i kerne- og især serviceprisinflationen var højere end ventet, men det var ingen stor overraskelse, at vi skulle se stigninger her.
Det skyldes ikke mindst påskens placering. I 2024 lå påsken i marts, men i 2025 som bekendt i april. Og da påsken typisk giver højere priser – ikke mindst på services – så slog det ud i lavere inflationsrate i marts og en modsat bevægelse op her i april måned.
ECB har typisk udvist bekymringer når det går den gale vej med serviceprisinflationen, men i den nuværende situation med stor handelspolitisk usikkerhed, så fylder det ganske sikkert mindre.
Vi fik samtidig med inflationstallene også arbejdsløshed for eurozonen, som viste en stigning, og dermed måske dæmper bekymringen om stigende kerne- og serviceinflation.
Vi forventer ikke, at dagens tal vil afholde ECB fra igen at sænke renten på næste møde i juni.
Relaterede Artikler


Arbejdsmarkedet i topform inden Trump indledte handelskrigen mod Europa
