Leder til Markedsdata teamet i Nykredit koncernen
Motiveres du af at lede og udvikle mennesker i et højt fagligt miljø med mange stakeholders, hvor kundernes behov er i centrum, og hvor der skal træffes hurtige beslutninger i volatile markeder? Interesserer du dig for markedsbevægelserne, statisk data, referencedata og prisdata, og måden hvorpå vi leverer det til stakeholders? Så er du måske den leder vi søger til Markedsdata.
Teamets opgaver
Markedsdata er en del af Solutions & Integration i forretningsenheden Wealth Development. Teamet har ansvaret for at levere markedsdata til forretningsenhederne i Nykredit koncernen, og sikre at vi licenseringsmæssigt overholder governance krav. Markedsdata har en række værktøjer der understøtter teamets opgaver – disse supporteres i samarbejde med Markedsdata Tech teamet som har base i Polen. I samarbejde med dem, sikrer vi at platformen hele tiden udvikles og lever op til de krav der stilles af vores stakeholders.
Som en del af Wealth Managements Platformsprogram moderniserer vi infrastrukturen omkring markedsdata – herunder integrationer til handelssystemerne Simcorp Dimension og Summit. Vi har et tæt samarbejde med hele værdikæden i Nykredit Wealth Management og resten af koncernen, så vi sammen sikrer den bedst mulige fremstilling af vores data til gavn for kunder og partnere.
Dine ansvarsområder
Som leder for Markedsdata bliver du ansvarlig for at teamet når deres operationelle og strategiske mål. Du får ansvaret for at sikre levering af rettidige og korrekte markedsdata, samt korrekt licensering. Du vil bistå audits fra markedsdata vendors, sidde for bordenden af det eksekveringsboard som vedrører markedsdataområdet og som prioriterer teamets og it-teamets opgaver, samt stå for at teamets dagligdag hænger sammen ift. drift og udvikling. Som et koncernbredt markedsdatateam er hele koncernen teamets stakeholders, hvorfor det er vigtigt at du kan samarbejde bredt med flere forskellige interessenter, der oftest har hver deres agenda. Udover at sikre at den daglige drift og optimering heraf, har vi en udpræget udviklingsagenda, som skal flytte markedsdataområdet til et andet niveau. Du skal derfor trives med og drives af at skabe forandringer.
Du har en ledelsesstil med fokus på udvikling, motivation og samarbejde
Som leder for Markedsdata bliver du en del af lederteamet i Solutions & Integration, som består af fem ledere. Du får ansvar for otte selvstændige og dygtige specialister og fem studentermedhjælpere. Du bliver endvidere en del af Wealth Developments større ledergruppe på 17 ledere.
Du har indlevelsesevne, stort engagement og motiveres af at skabe energi og motivation hos medarbejderne omkring deres mål og opgaver, både fagligt og personligt. I Nykredit har vi et medarbejderløfte om, at vi vil prioritere udvikling og muligheder for de medarbejdere, der vil og kan, og at vi vil kendes for en tillidsfuld kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft – dette skal være med til at drive din hverdag.
Du er en dygtig kommunikator, der kan tage og uddelegere ansvar, som gør en forskel i dagligdagen når nye tiltag skal implementeres. Du sætter en ære i at identificere og bringe dine medarbejderes styrker og færdigheder i spil og sørger altid for, at i sammen formår at skabe resultater til gavn for kunder og Nykredit. Vi sætter også din personlige udvikling i højsædet og vi arbejder løbende med videreudvikling af dine færdigheder. For ledere og medarbejdere som kan og vil, er der således mange muligheder i Nykredit.
Din nye arbejdsplads
Nykredit - hvor medarbejdertrivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Vores nye, moderne hovedsæde i Nordhavn er mere end bare et sted at arbejde - det er et miljø, der fremmer en sund work-life balance og et engagement i faglig dygtighed. Med smukke omgivelser, moderne faciliteter og et centralt fokus på trivsel, tilbyder vi vores ledere og medarbejdere en platform til at udfolde deres potentiale på et højt fagligt niveau. Hos Nykredit er vi stolte af vores kultur, der fremmer en åben dialog, samarbejde og en konstant stræben efter excellence. Bliv en del af vores team, hvor vi sammen skaber en arbejdsplads, der inspirerer og udfordrer.
Lyder det som noget for dig?
Så søg online. Vi inviterer løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Pernille Olling på tlf. 44 55 27 76. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.