Koordinator til Region København
Er du en initiativrig og serviceminded koordinator med interesse for administrative opgaver? Trives du i en varieret hverdag, hvor ingen dage er ens, og vil du arbejde tæt sammen med regionsledelsen i Region København? Så har vi en spændende mulighed til dig.
Stort ansvar og høje krav til professionel service
Hos os kan du forvente en hverdag fyldt med spændende opgaver, hvor du løbende sætter dig ind i nye problemstillinger og arbejder med en bred vifte af administrative opgaver. Vi leder efter en initiativrig og motiveret kollega, der med et positivt mindset kan løfter opgaver for regionsledelsen og sikre, at hverdagen kører som smurt.
Du vil primært have ansvaret for regionsledelsens mødeplanlægning, betalingsadministration og fungere som kontaktpunkt for ledergruppen i Region København i forhold til praktiske opgaver som f.eks. medarbejderoprettelse, udlæg samt diverse ajourføring. Du får derfor en vigtig rolle i at støtte ledelsen og skabe struktur i Nykredits største region.
Dit kommende job
I Region Københavns sekretariat løser vi opgaver for ledergruppen, og vi har ansvaret for at koordinere, håndtere og kvalitetssikre en lang række processer op mod regionsledelsen. Dine primære opgaver vil være at sikre:
- præcis og nøje håndtering af kalendere og strukturer, herunder diverse mødebookinger, kørsel- og tidsregistreringer og godkendelse af regninger samt indkøb,
- altid at være på forkant og sikre forberedelse af materiale til møder, herunder at indsamle og sammenholde data samt generel support til ledergruppen,
- orden i penalhuset ved f.eks. ajourføring og løbende GDPR , oprydning og overblik i hverdagens dokumenter og ansvarsområder.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores chefkoordinator, og der vil samtidig være gode muligheder for at handle selvstændigt i din hverdag. Mange opgaver er styret af årshjul og faste processer, men der vil også være ad hoc-opgaver, der kræver fleksibilitet.
Der vil være perioder med spidsbelastning, eksempelvis ved større opgaver eller arrangementer, men også tid til fordybelse. Det vigtigste er din evne til at bevare overblikket og skabe struktur i en hverdag med mange sideløbende processer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med koordinering og administrative opgaver fra en større virksomhed eller f.eks. som rådgiver i den finansielle sektor. Du er imødekommende, har et godt overblik og trives i en varieret hverdag. Du kan håndtere fortrolig information med diskretion, har en god diplomatisk sans og evner at støtte andre i samarbejdssituationer. Du er god til at skabe relationer, er serviceminded, løsningsorienteret og møder andre med respekt og imødekommenhed.
For at lykkes i rollen er du rutineret bruger af MS Office-pakken og har solid erfaring med Excel, PowerPoint, Teams og PowerBI. Du har en god forståelse for tal og budgetter samt styr på dansk retskrivning.
Din kommende arbejdsplads
Nykredit tilbyder et udviklende job i en spændende virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Du bliver en del af Region København med 285 kolleger fordelt på 10 lokationer i København, Storkøbenhavn & Nordsjælland. Dit primære arbejdssted bliver ved Nørreport station i Nørregade 49.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte chefkoordinator, Kristina Rusborg på tlf. 44 55 24 33 eller regionsdirektør, Mikael Storm Andersen på tlf. 61 22 03 85. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler.