Senioranalytiker til Virksomhedsanalyse
Motiveres du af at analysere virksomheders regnskaber? Og kunne du tænke dig en central rolle i kvalitetssikringen af Nykredits kreditindstillinger? Så er det måske dig, vi leder efter.
Dit kommende job
Du får en dagligdag med spændende og krævende arbejdsopgaver, som alle tager udgangspunkt i udarbejdelsen af virksomhedsanalyser på Nykredits landbrugskunder som en vigtig del af kreditvurderingen af de største kunder. Du udarbejder analyser af kundernes regnskaber og er en vigtig sparringspartner for dine kolleger i afdelingen og for kunderådgiverne.
Vi forventer, at du:
- er analytisk dygtig og formår at balancere detaljeringsgrad og tidseffektivitet
- er i stand til at formidle din viden klart og præcist samt bidrage med årsagsforklaringer og udtrykke en klar holdning til kundens risikoprofil
- er villig til at gå et ekstra skridt for at bidrage til teamet samt indgå i samarbejdsrelationer med vores samarbejdspartnere
- formår at favne bredt og tage ansvar for faglige afklaringer relateret til regnskab og kreditvurdering
- har interesse og erfaring med landbrug
- har interesse for at anvende generativ AI i det analytiske arbejde.
Har du interesse i at arbejde med landbrugskunder vil det være en fordel, men ikke et krav.
Hvem er du?
Du motiveres af arbejdet med regnskabsanalyse og har et højt fagligt niveau inden for regnskabsforståelse fra dine arbejdserfaringer, understøttet af en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau. Du har flere års erfaring med analyse af virksomhedsregnskaber, udarbejdelse af kreditindstillinger eller lignende. Du har en analytisk tilgang og formår at kombinere din teoretiske viden med en praktisk "hands-on"-indstilling. Desuden finder du det spændende kontinuerligt at skulle sætte dig ind i nye virksomheder samt koncerner og skabe indsigt i de brancher, de agerer i.
Vi sætter en ære i vidensdeling og faglig sparring med kolleger, og samarbejdspartnere bliver en vigtig del af din hverdag hos os. Det er en fordel, hvis du ønsker at udvikle dig og derfor løbende holder dig opdateret med viden om regnskabsregler, økonomi og brancher. Hertil vil brugen af generativ AI blive en naturlig del af din hverdag, hvorfor det er en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med teknologien.
Vi leder efter dig, som ønsker indsigt i virksomheder og koncerner for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for rådgiverne i Banking, Private Wealth Management og Totalkredit samt vores kolleger i kreditafdelingen. Vi arbejder målrettet med optimering af vores produkter og processer. Har du interesse i denne retning og flair for selvstændigt at drive en udviklingsopgave, er det en fordel, men ikke et krav.
Din nye arbejdsplads
Virksomhedsanalyse er en afdeling i Kredit. Vi har et tæt samarbejde med vores søsterafdelinger i resten af kreditområdet, der bl.a. har ansvar for Nykredits kreditpolitik, større bevillinger, afvikling af nødlidende engagementer og kreditporteføljestyring.
Virksomhedsanalyse har ansvaret for at udføre komplekse virksomhedsanalyser på større erhvervs- og landbrugskunder. Vores analyser anvendes i forbindelse med udarbejdelse af kreditindstillinger til central bevilling i Kredit og eventuelt Kreditkomitéen. Du er således med til at sikre kvaliteten af kreditindstillingen via dialog og sparring med vores kundeansvarlige og kolleger i kreditafdelingen.
Derved har du en nøglerolle i at understøtte Nykredits fortsatte vækst uden at gå på kompromis med risikostyringen. Du bliver en del af et ungt og velfungerende team på 30 analytikere med fire teamledere samt et team med 70 studentermedhjælpere og otte specialister med tre teamledere. Vi har et godt fagligt miljø, som er kendetegnet ved højt humør og en uformel omgangstone.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Philip Weinreich Holm på tlf. 44 55 20 84 eller funktionschef, Henriette Hellerung Christiansen på tlf. 44 55 29 64. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.