Boligformuen er den højeste nogensinde, og dog...
Danmarks Statistik har til morgen offentliggjort nye tal for danskernes boligformuer i 2018.

Tallene viser, at den samlede boligformue i 2018 var på 4.214 mia. kr. Det er det højeste beløb nogensinde og 213 mia. mere end i 2007, hvor boligformuen senest toppede. Fra 2017 til 2018 er boligformuerne på landsplan steget med 135 mia. kr. Korrigeres boligformuen for inflationsudviklingen, så ligger boligformuen i dag dog fortsat 8% under topniveauet fra 2007.
Den kraftige udvikling i boligformuerne i 2018 er et tydeligt bevis på, at prisfremgangen på boligmarkedet ikke længere kun er koncentreret omkring de store byer. I 2018 kom de gode tider på boligmarkedet i dén grad også til provinsen. Ejerlejlighederne fylder meget i mediedagsordenen, men udgør kun en lille del af den samlede ejerboligmasse. Langt hovedparten af boligmarkedet udgøres af parcelhuse som ligger et godt stykke væk fra Købehavns stenbro, og når boligmarkedet i provinsen træder på speederen, så kommer der fart på boligformuerne.
Men hvorfor er den samlede boligformue i dag lavere end i 2007/2008, når man tager højde for inflation?
Boligpriserne har på landsplan været stigende siden 2013, men modsat tidligere, så er fremgangen på boligmarkedet i dag både mere afdæmpet og i højere grad koncentreret omkring de større byer end tilfældet var i årene op til Finanskrisen. Især på Sjælland er de store prisstigninger i dag mere koncentreret omkring Hovedstaden end tilfældet var tidligere. Derfor er der også fortsat lavere boligpriser i mange af de mere tyndtbefolkede Sjællandske kommuner end for 12 år siden. Så selvom boligpriserne i dag stiger i 90% af landets kommuner, så er de store prisstigninger fortsat forbeholdt boligområder i storbyerne og prisudviklingen er betydeligt lavere, når vi kommer længere ud i provinsen. Udviklingen afspejler at de senere år udvikling i den økonomiske aktivitet, som er vokset mere i Hovedstaden og de andre store byer sammenlignet med resten af Danmark. Den større geografiske koncentration af job og personer er en af forklaringerne på boligformueudviklingen.
Hvad betyder øget boligformue for boligejerne? Det betyder måske ikke så meget i dagligdagen at huset stiger i værdi, og at boligformuen vokser, da vores boliger jo først og fremmest er vores hjem, og ikke et spekulationsobjekt. Men stigende formuer gør os alligevel mere trygge. Vores bolig udgør typisk den største økonomiske værdi, men også forpligtelse og derfor er det tryghedsskabende med en god buffer. De mange ekstra ”murstenspenge”, der er skabt de senere, år giver også nogle helt konkrete muligheder. Hvis du eksempelvis drømmer om et nyt køkken, får behov for nyt tag eller drømmer om at holde sølvbryllup under fjerne himmelstrøg, så er det en reel mulighed at bruge friværdien til det. Det vil kræve mere gæld, at realisere de muligheder, der ligger i boligen, men det er ofte en billig måde at finansiere fx større ombygninger, energirenoveringer eller andet, som kan gøre boligen billigere at bo i, og ofte også mere værd.

Mira Lie Nielsen
Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
