Penge tilbage i skat? Danskerne ventes at holde igen med forbruget – fire bud på at få pengene til at række længere
Når Skattestyrelsen udbetaler overskydende skat fredag den 24. april, kan det være en god idé på forhånd at beslutte, hvad pengene skal bruges til. På den måde kan man undgå impulsive køb.
Det er endnu ikke oplyst, hvor stort det samlede beløb bliver i år, men Skattestyrelsen forventer, at niveauet vil ligge på linje med sidste år. Her fik fire ud af fem danskere penge tilbage – i alt 25,4 mia. kr., svarende til cirka 6.600 kr. i gennemsnit pr. person.
- Vi forventer, at danskerne generelt vil være mere tilbageholdende med at bruge de penge, de får tilbage i skat, og i højere grad prioritere opsparing – især i lyset af den aktuelle krig i Mellemøsten, som kan føre til stigende priser og lægge yderligere pres på privatøkonomien.
- Det kan godt føles som en gevinst, når pengene fra Skattestyrelsen tikker ind på kontoen, og det kan derfor være fristende at bruge dem på fx et weekendophold eller lidt spontan shopping. Men det er penge, man har arbejdet hårdt for at tjene, og er man sig det bevidst, er man måske mere tilbøjelig til at lade fornuften råde, når pengene skal bruges.
Fire gode bud på, hvordan man kan få overskydende skat til at række lidt længere
- Afdrag dyr gæld
- Investér pengene
- Hjælp næste generation godt på vej
- Boost pensionsopsparingen i en tid med stigende folkepensionsalder
1) Afdrag dyr gæld
Der er uden tvivl andre ting i verden, der er sjovere at bruge penge på, end at afdrage gæld, men ikke desto mindre kan det være en rigtig god idé at bruge sin overskydende skat på netop det. Som udgangspunkt er det en god idé at afvikle dyre lån så hurtigt som muligt, da det giver markante besparelser på renter og gebyrer.
En tommelfingerregel er at prioritere afdrag på kassekredit, forbrugslån og billån uden særlige rentevilkår (ofte kan finansiering af elbiler ske på mere fordelagtige rentevilkår), før pengene anvendes på andet. Disse lån ligger typisk i den høje ende rentemæssigt, og betaler man eksempelvis 7-8 pct. eller mere i rente, bør de som udgangspunkt nedbringes først.
Flere overvejer at investere frem for at afdrage gæld. Her bør man dog være ekstra påpasselig, da investering altid indebærer risiko for tab og ingen garanti for fremtidigt afkast. I praksis kan det være vanskeligt at opnå et stabilt afkast på aktier, der overstiger renten på eksempelvis et forbrugslån. Derfor bør man være forsigtig med at prioritere investeringer, hvis man har dyr gæld samtidig.
2) Investér pengene
Hvis du ikke forventer at skulle bruge pengene inden for de næste tre år, og har en kontantbuffer til uforudsete udgifter (tommelfingerregel er tre måneders udbetalt løn kontant på kontoen), kan det være en god idé at lade pengene arbejde for dig ved at investere dem – fx via en aktiesparekonto, hvor afkastet beskattes med kun 17 pct.
Eksempel: I gennemsnit fik hver borger sidste år godt 6.600 kr. tilbage i skat.
Hvis beløbet investeres over en 10-årig periode i globale aktier, kan det vokse til omkring 12.000 kr. Til sammenligning vil beløbet på en konto med 0,5 pct. i rente i samme periode vokse til ca. 6.900 kr.
Forudsætninger: Afkastet på globale aktier over en 10-årig periode er baseret på Rådet for Afkastforventninger (1. halvår 2026). Omkostninger er fratrukket, mens afkastet er oplyst før skat. Der er ikke taget højde for inflation.
Investering er forbundet med risiko, og der er ingen garanti for fremtidigt afkast.
3) Hjælp næste generation
Det kan også være en oplagt anledning til at styrke næste generations opsparing – enten ved indskud på en skattebegunstiget børneopsparing, hvis den ikke allerede er fuldt udnyttet, eller gennem anden opsparing, som senere i livet kan bruges til fx uddannelse, boligkøb eller andre større udgifter.
Det er i 2026 muligt at give op til 80.600 kr. årligt til et nært familiemedlem uden at betale gaveafgift.
4) Boost pensionsopsparingen i en tid med stigende folkepensionsalder
Vi lever længere, og som følge af velfærdsaftalen fra 2006 hæves folkepensionsalderen gradvist i takt med den stigende levealder. Det øger behovet for pensionsopsparing, hvis man vil sikre sig flere penge til seniortilværelsen.
En mulighed er at indbetale på en aldersopsparing, hvor der i 2026 kan indskydes op til 9.900 kr. årligt (og op til 64.200 kr. i de sidste syv år før folkepensionsalderen).
Eksempel: Mange bække små …
Små såvel som store indbetalinger på en pensionsordning kan over tid gøre en markant forskel.
Indskyder man eksempelvis 9.900 kr. årligt i 20 år, vil beløbet med renters rente-effekten vokse til omkring 345.800 kr. Det svarer til cirka 232.700 kr. i nutidskroner.
Da der ikke gives fradrag for indbetaling på en aldersopsparing, beskattes udbetalingen heller ikke. Efter løbende betaling af pensionsafkastskat (PAL-skat) vil man derfor have omkring 345.800 kr. til rådighed i fremtiden – svarende til 232.700 kr. i nutidsværdi. Det er en betydelig sum, der kan være med til at forsøde seniortilværelsen eller give mulighed for at gå tidligere på pension eller gå ned i tid.
Beregningen tager udgangspunkt i et forventet afkast på globale aktier over en 10-årig periode baseret på Rådet for Afkastforventninger (1. halvår 2026). Der er taget højde for omkostninger og afkastet er oplyst efter skat. Inflation sat til 2 pct. om året.
Jeanette Kølbek
Formueekspert
Relaterede Artikler
Markante prisstigninger på ejerlejligheder vil fortsætte i Aarhus
Olieprisstigninger sender amerikansk inflation kraftigt op
