*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Eurozonens bedste erhvervsbarometer (PMI) stiger trods vedvarende uro om Iran

Det samlede PMI-indeks for eurozonen steg i august fra 52,0 til 52,1. Det var bedre end ventet, og vidner om pæn robusthed i europæisk økonomi.

PMI-indekset er bedste indikator for den aktuelle vækst i eurozonen, så det er oplagt godt nyt for vores del af verden, at virksomheder stadig oplever fremgang – det er det som målingen i store træk vidner om.

Selvom tingene oplagt ser bedre ud i dag end i foråret, så er uroen og usikkerheden om Mellemøsten ikke forsvundet. På den baggrund er det ganske positivt, at de store virksomheder i regionen indikerer, at det stadig går fremad, og at der er vækst i aktiviteten. Nye ordrer ser i lille bedring fra sidste måned, og der er også bedring at spore, hvad angår signalet for beskæftigelsen.

Det overordnede niveau af PMI for eurozonen peger på en moderat men dog udmærket vækst i lyset af den modvind, de høje energipriserne bringer med sig.

Det relativt robuste indikation om væksttempoet fra PMI-tallet forhøjer sandsynligheden for, at ECB vil hæve renten på det kommende møde. Vi ser det faktisk som overordentligt sandsynligt. En klar forhøjet inflation og en vækst som ifølge PMI-tallene lader til at ligge på et udmærket niveau midt i 3. kvartal – og som oveni overraskede positivt i det foregående kvartal også – taler for, at ECB vil hæve renten igen i september. Vi venter dog, at det også bliver sidste forhøjelse i denne omgang.

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit og Spar Nord

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler