Tryghed og stabilitet har kendetegnet os og vores kerneprodukt siden 1851, hvor Nykredits historie startede. Derfor er det naturligt for os at have en vision, der rækker mange årtier frem: Vi vil være boligejernes førstevalg – og bidrage med en sikker hånd under dansk økonomi.
Vores strategi – Winning the Double – har som mål at sikre en kundeorienteret, rentabel og effektiv Nykredit-koncern. Vi vil både gøre en forskel for vores privat- og erhvervskunder og samtidig styrke samarbejdet med de banker, der udgør fællesskabet Totalkredit, så de er med til at gøre en forskel for deres kunder. Det er vores to strategiske kerneområder.
Brands og services
- Realkredittens brands: Nykredit og Totalkredit
- Bankens brands: Nykredit Bank og Spar Nord Bank (med aktiviteter til privatkunder, erhvervskunder og Private Banking-kunder)
- Øvrige aktiviteter: Investering, kapitalforvaltning, formuepleje, porteføljeadministration, pension, forsikring, leasing og ejendomsmæglervirksomhed