Mangel på arbejdskraft har endnu ikke løftet lønudviklingen

Det er helt på niveau med de seneste tre kvartaler, hvor lønvæksten ligeledes lød på 2,5%. Vi er dermed fortsat i den lidt løjerlige situation, at lønvæksten ikke rokker sig ud af stedet på trods af, at vi befinder os midt i en moderat højkonjunktur med mere udpræget mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det virker næsten som om, de normale økonomiske tyngdelove er sat ud af kraft.

Hvorfor stiger lønningerne ikke mere?
En del af årsagen er formentlig, at tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft fortsat er stor. Konkret er 3 ud af 10 jobs gået til udlændinge siden foråret 2013. Dertil kommer, at særligt industrien har været flittig til at udflytte arbejdspladser til udlandet. Det spiller formentlig også en rolle, at mange danskere er blevet vant til den uhyre lave inflation, og dermed ikke føler sig nødsaget til at øge deres lønkrav for at få en tilfredsstillende reallønsfremgang. Endelig kan det også spille en rolle, at produktiviteten, i særligt serviceindustrien, har udviklet sig svagt over de seneste år.

Ikke udsigt til lønfest
Ser vi fremad, er det fortsat vores forventning, at lønvæksten vil tage til på det private arbejdsmarked. Men nogen lønfest er der ikke udsigt til. Vi forventer således en årlig lønvækst på i omegnen af 2,7-3% over de kommende år. Det er lavt i en historisk sammenhæng. Men bestemt også lavt med tanke på at vi befinder os midt i en moderat højkonjunktur.

Der er heldigvis rigtig fin plads til, at lønvæksten kan stige lidt mere herhjemme. Konkurrenceevnen er bomstærk og overskuddet på betalingsbalancen er meget stort. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det ville være sundt for dansk økonomi med en lidt højere lønvækst.

Reallønnen stiger pænt
Selv om lønvæksten ikke rigtig rokker sig ud af stedet, så kan danskerne alligevel glæde sig over en fin fremgang i reallønnen. Forbrugerpriserne er kun steget med 1,0% over det seneste år, hvilket sikrer danskerne en reallønsvækst på respektable 1,5% i øjeblikket.

En typisk dansk familie med to voksne og børn har ifølge tal fra Danmarks Statistik et årligt forbrug på ca. 450.000 kr. Det seneste års fremgang i forbrugerpriserne på 1% betyder altså, at deres forbrug er blevet 4.500 kr. dyrere. Et gennemsnitligt par med to børn har samtidig en årlig indkomst før skat på i alt ca. 966.000 kr. før skat. Det betyder, at familiens årlige disponible indkomst efter skat er steget med ca. 21.500 kr. over det seneste år. Altså er en gennemsnitlig børnefamilies årlige købekraft steget med ca. 16.500 kr. over det seneste år.

Danskernes privatøkonomi må da også siges at være bomstærk i øjeblikket. Udover at danskernes realindkomst stiger pænt, så er renterne historisk lave og såvel boligpriserne som beskæftigelsen stiger i størstedelen af landet. Det betyder også, at der burde være lagt i kakkelovnen til en fornuftig forbrugsvækst i år. Vi forventer derfor også, at privatforbruget stiger med ca. 2% i år.