På 5 år er danskernes indeståender i banken steget med mere end 200 mia. kr. - det svarer i gennemsnit til 36.000 kr. mere på kontoen for alle danskere over 18 år.
Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at danskerne i december 2019 samlet havde 956 mia. kr. stående på konti i danske banker.

Det er hele 201 mia. kr. flere end i december 2014, og svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har øget deres bankindestående med 36.000 kr. på fem år. Det er positivt, at danskerne har overskud nok i den daglige økonomi til at øge deres indestående, men de bør også være opmærksomme på, at hvis ikke pengene skal stå og blive mindre værd, kræver det handling.
År efter år har vi set danskerne have flere og flere penge stående i bankerne. Årsagen er dels den helt naturlige, at det er gået godt for dansk økonomi og samtidig er renterne faldet kraftigt over de seneste fem år. Rekordmange danskere er i beskæftigelse, lønningerne stiger, inflationen er lav og samtidig er renterne faldet og faldet, hvilket har løftet den disponible indkomst, og givet mange familier mulighed for at spare mere op. Renterne på danskernes lån og ikke mindst boliglån er fortsat ned og ned de senere år, og danskerne har ikke øget deres forbrug, som under tidligere tiders økonomiske opsving. De gode tider, de store rentebesparelser og tilbageholdne forbrugere har år efter år trukket saldoen på danskernes bankkonti op.
Danskerne kan øjensynligt godt lide den tryghed, en større sum penge på kontoen giver, og det er som om behovet for opsparing er blevet større de senere år. Den gamle dyd med at bruge gode tider til at polstre sig til knap så gode, er i tidsånden. Det voksende fokus på forbrugets konsekvenser for klimaet og miljøet er måske også begyndt at påvirke danskerne og gøre dem mere tilbageholdne. Der er måske ikke samme status i at ankomme på job i spritnyt tøj hver uge længere, og trygheden ved at have en solid økonomisk buffer vinder derfor nok oftere i dag end for 10-12 år siden over den nye frakke.
Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, og mange glæder sig over det lave renteniveau. Det er fint, når man tænker på gæld og boligkøb, men man bør være opmærksom på, at de lave renter også betyder, at der ikke er noget afkast på ens indestående i banken- har man rigtig mange penge i banken kan man endog opleve negative renter. Fordelen ved penge i banken er, at de kan hæves med øjeblikkelig varsel. Prisen for denne tilgængelighed er til gengæld et lavt afkast- og i disse år er det tæt på nul, og derfor spiser selv lav inflation stille og roligt af dit indestående.
En tommelfingerregel er, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger efter skat på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte større udgifter i de kommende tre år, bør man overveje en anden placering af pengene.
Fakta
Danskerne(private husholdninger) havde i december 2019 956 mia. kr. stående på en konto i en dansk bank. I gennemsnit svarer det til ca. 205.000 kr. for hver eneste voksne dansker. Det er det højeste beløb i december nogensinde. I december 2014 havde danskerne 755 mia. kr. i indlån hos bankerne, og der er derfor tale om en stigning på 201 mia. kr. Stigningen svarer til, at alle danskere over 18 i gennemsnit har øget indlånet med ca. 36.000 kr. de seneste fem år.
Det bør bemærkes, at ca. 75 pct. af bankindeståendet er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne, og derfor vil der være mange, som ikke genkender beløbene, når de tjekker saldoen på deres konti.

Mira Lie Nielsen
Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
