Staten skal låne 250 mia. kr. de næste fire måneder – nu kommer Danmarks sunde offentlige finanser os for alvor til gode

Statens finansieringsbehov er øget med 200 mia. kr. i de kommende fire måneder, så staten nu samlet set skal låne 250 mia. kr. frem til slutningen af juli. Det er en konsekvens af regeringens mange hjælpepakker, som skal yde likviditet og støtte til nødlidende virksomheder. 250 mia. kr. svarer til næsten 11% af BNP.

På investorernes præmisser

Normalt er statens finansieringsbehov forudsigeligt, og Nationalbanken har derfor kunnet tillade sig at diktere finansieringsformen. Det kan Nationalbanken ikke i særlig høj grad, når man skal låne 11% af BNP i løbet af fire måneder. Det sker meget sjældent.

Og der er ikke uproblematisk at skulle låne så mange penge på så kort tid. Udstedelsen foregår derfor mere på investorernes præmisser, og derfor spiller statsgældskontoret i Nationalbanken også på flere tangenter og har bragt alle sine låneinstrumenter i spil. Nationalbanken åbner endda muligheden for at tage gamle programmer i brug for at låne i udenlandsk valuta, hvis markedet for danske kroner ikke kan absorbere behovet.

Forhåbningen er, at likviditetsindsprøjtningerne i hjælpepakkerne er midlertidige. Derfor vil Nationalbanken sandsynligvis også finansiere en god portion af de 250 mia. kr. med en løbetid på under et år, de såkaldte skatkammerbeviser. Men Nationalbanken åbner samtidig mulighed for, at også finansiering med statsobligationer, som har en varighed på mellem 2 og 30 år, kan komme i spil. Vi vil formentlig se, at Nationalbanken vil bruge anledningen til at kick-starte de nyoprettede 30-årige statsobligationer.

Danmarks sunde offentlige finanser os for alvor til gode

Den danske stat er vurderet i top af samtlige store ratingbureauer og er et af blot 10 lande i verden, der har en AAA-rating hos de tre førende ratingbureauer.

Danmarks stærke institutionelle setup, troværdige fastkurspolitik, sunde offentlige finanser med en årelang historik af langsigtet finanspolitisk planlægning, overskud på betalingsbalancen og ikke mindst store udlandsformue gør landet til en foretrukken, sikker havn for investorer.

Og det kommer os for alvor til gode, når den danske stat skal på lånemarkedet. Under finanskrisen steg ØMU-gælden med knap 20% af BNP til 46,4% af BNP i 2011, hvoraf en del dog var en polstring af statens konto. Den offentlige nettogæld steg med 11% af BNP. ØMU-gælden var 34% af BNP i 2018, og den er næppe steget siden da.

Danmarks solide offentlige finanser gør, at vi sagtens kan låne 11% af BNP (og mere), uden at Danmarks AAA rating sættes over styr. Der står i forvejen ca. 130 mia. kr. på statens konto, og en god portion af de 250 mia. kr. kan dækkes af det.