Boligejerne har betalt 288 millioner mere i grundskyld i 2022 end i 2021
Danmarks Statistik har til morgen offentliggjort nye tal for Ejendomsbeskatningen i 2022. Tallene viser, at de danske boligejere har betalt 18,91 mia. kr. i grundskyld i 2022.

Det er 288 mio. kr. mere end i 2021, hvor boligejerne betalte 18,62 mia. i grundskyld. Det svarer til en stigning på 1,5%. Det er langt lavere stigning end de senere år. Med boligejere menes ejerne af en-, to- og tre-familiehuse samt ejerlejligheder og sommerhuse.
Danske boligejere betaler mere og mere i grundskyld, og 2022 har ikke været nogen undtagelse. Grundskylden stiger fordi de afgiftspligtige grundværdier stiger. Det betyder højere grundskyld til boligejerne. Derudover kommer der også flere og flere ejerboliger til, hvilket også skubber den samlede grundskyld op. Grundskylden er skat på boligejernes grund, og modsat ejendomsværdiskatten er der ikke skattestop på grundskylden, som i år og det kommende år kan stige op til 2,8% årligt for ejerboliger. I de seneste mange år er grundskylden steget mere, da stigningerne har kunnet stige helt op til 7% årligt.
Meget stor forskel på, hvor meget boligejerne i gennemsnit betaler i grundskyld.
I gennemsnit betaler en boligejer 10.576 kr. årligt i grundskyld(ejendomsskat), men gennemsnittet dækker over store geografiske forskelle. Boligejere i kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk betaler i gennemsnit den højeste grundskyld, mens de, som i gennemsnit slipper billigst, er boligejere i Vesthimmerland, Morsø og Vejen. Det er ikke den store overraskelse, at det er boligejerne i de dyreste egne af Danmark, som betaler mest i grundskyld, men at forskellen varerier fra 35.515 kr. i gennemsnit i Rudersdal til blot 3.097 kr. årligt i Morsø, er alligevel iøjnefaldende. Mon ikke en boligejer i det vestjyske bliver lidt gladere for sit hus efter sådan en nyhed. I rangeringen af boligejernes gennemsnitlige grundskyld i kommunerne skal man være opmærksom på, at den gennemsnitlige grundskyldsbetaling i kommuner med mange ejerlejligheder vil skjule, at husejere i fx Frederiksberg Kommune formentlig har landets allerhøjeste grundskyldsregning. Grundskylden på ejerlejligheder er nemlig betydeligt lavere end for huse i tilsvarende prisklasse og det trækker ned i den gennemsnitlige grundskyld i en Kommune som Frederiskberg.
Som boligkøber bør man så absolut forholde sig til hvor meget grundskyld der er på en bolig man overvejer at købe. Der kan inden for samme område være stor forskel på hvor stor grundskylden er og i de dyreste områder kan det være flere tusinde kroner om måneden. Grundskylden kan nogle steder i landet være ret afgørende for valget af det ene eller andet hus til stor set samme pris.
Den stigende grundskyld indefryses som skyldigt beløb hos kommunerne, og skal først betales ved salg.
I forbindelse med indgåelsen af boligforliget i maj 2017 blev det aftalt, at fremtidige stigninger i boligejernes grundskyld, der overstiger en bagatelgrænse på 200 kr. årligt, skulle indefryses. Da overgangen til de nye boligskatteregler blev udsat fra 2021 til 2024, blev det samtidig besluttet, at videreføre den automatiske indefrysning, således, at en højere grundskyldsbetaling fortsat automatisk indefryses. Men boligejerne har dog siden 2021 aktivt kunnet vælge at framelde sig indefrysningsordningen og dermed betale de årlige stigninger. De grundskyldsstigninger, der har været siden 2018, har boligejerne derfor ikke skullet have op af lommerne endnu- medmindre de har ønsket det eller har solgt deres bolig.
Stigningerne i grundskylden siden 2018 og frem til i dag ligger altså og hober sig op. For den enkelte boligejer kan det over tid blive til et anseeligt beløb. Det er nemlig ikke blot den årlige stigning, som indefryses, men hele den forskel, der er mellem den betalte boligskat på købstidspunktet, dog tidligst 2017, og det beløb, som grundskylden er øget til i de pågældende år. For et ganske almindeligt hus til 2,5 mio., hvor grundskylden stiger 500 kr. årligt i årene 2018-2024 kan regningen i 2024 løbe op i 15.000 kr. Det første år indefryses 500 kr., det næste år 1.000 kr. derefter 1.500 kr. osv. Fra 2024 løber der derudover rentebetalinger på det indfrosne beløb svarende til en gennemsnitlig realkreditrente. Det er værd at huske på- også selvom man ikke har tænkt sig at betale beløbet, før man en dag sælger huset.

Mira Lie Nielsen
Boligøkonom og chefanalytiker
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
