Lønvæksten rokker sig ud af stedet

Det er helt på niveau med 3. kvartal, hvor lønvæksten ligeledes lød på 2,5%. Det betyder, at lønvæksten i 2018 samlet set endte på 2,5% mod 2,3% i 2017. Lønvæksten herhjemme er altså kun tiltaget svagt siden 2017 og rokkede sig ikke ud af stedet i slutningen af 2018.

Det er overraskende med tanke på, at vi befinder os midt i en moderat højkonjunktur med mere udpræget mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det virker næsten som om, de normale økonomiske tyngdelove er sat ud af kraft.

Hvorfor stiger lønningerne ikke mere?

En del af årsagen er formentlig, at tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft fortsat er stor. Konkret er 4 ud af 10 jobs gået til udlændinge siden foråret 2013. Dertil kommer, at særligt industrien har været flittig til at udflytte arbejdspladser til udlandet. Det spiller formentlig også en rolle, at mange danskere er blevet vant til den uhyre lave inflation, og dermed ikke føle sig nødsaget til at øge deres lønkrav for at få en tilfredsstillende reallønsfremgang. Endelig kan det også spille en rolle, at produktiviteten i særligt serviceindustrien har udviklet sig meget svagt over de seneste år.

Ikke udsigt til lønfest

Ser vi fremad er det fortsat vores forventning, at lønvæksten vil tage til på det private arbejdsmarked. Men nogen lønfest er der bestemt ikke udsigt til. Vi forventer således en årlig lønvækst på i omegnen af 2,7-3% over de kommende år. Det er lavt i en historisk sammenhæng. Men bestemt også lavt med tanke på at vi befinder os midt i en moderat højkonjunktur.

Der er rigtig fin plads til, at lønvæksten stiger herhjemme. Konkurrenceevnen er bomstærk, og overskuddet på betalingsbalancen er meget stort. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det ville være sundt for dansk økonomi med en lidt højere lønvækst.

Reallønnen stiger pænt

Med dagens tal i hus endte den samlede lønvækst i 2018 på 2,5%. Samtidig steg forbrugerpriserne kun med 0,8%. Det betyder, at reallønnen steg med 1,7% i 2018. Det er bestemt godkendt. Konkret er hustandenes gennemsnitlige disponible indkomst steget med 10.500 kr. i 2018, mens deres forbrug er blevet 2.500 kr. dyrere som følge af stigningen i forbrugerpriserne. Dermed er en gennemsnitlig dansk hustands købekraft steget med ca. 8.000 kr. i 2018.

Husholdningernes privatøkonomi må da også siges at være bomstærk i øjeblikket. Udover at husholdningernes realindkomst stiger pænt, så er renterne fortsat uhyre lave, og såvel boligpriserne som beskæftigelsen stiger i størstedelen af landet. Derudover har der i 2018 været mulighed for at få tidligere indbetalt efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Økonomi- og indenrigsministeriet forventer, at tilbagebetalingerne har beløbet sig til 4 mia. kr. Endelig er skatten på arbejde og pensionsindbetalinger blevet lettet. Det betyder også, at der burde være lagt i kakkelovnen til en fornuftig forbrugsvækst i år. Vi forventer derfor også, at privatforbruget stiger med ca. 2% i år.

Den fortsat lave inflation giver dermed også en hjælpende hånd til dansk økonomi i en situation, hvor det globale opsving viser svaghedstegn. Det er naturligvis positivt, og dansk økonomi fremstår da også samlet set i robust form til at modstå en eventuelt globalt tilbageslag.