*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Nedturen på aktiemarkedet giver danskerne et formuetab for første gang i 10 år

For første gang siden 2008 faldt danskernes finansielle nettoformue i 2018.

Faldende aktiekurser i 4. kvartal medvirkede således til, at danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 179 mia. kr. i 2018 – selv om danskerne fortsat sparer op. Faldet svarer til, at husholdningernes gennemsnitlige formue faldt med 75.000 kr. i 2018. Det er den første nedgang siden finanskrisen i 2008. Det viser en analyse af udviklingen i de danske familiers finansielle aktiver, som Nationalbanken i dag har offentliggjort.

Det kan ikke være gået mange forbi, at 2018 ikke var noget godt år på aktiemarkederne, og 60% af faldet i den finansielle formue skyldes da også danskernes investeringer i aktier. Det er et tydeligt bevis på, at det er nye tider, og at man ikke længere bare kan forvente, at aktiekurserne stiger og stiger.

Selvom danskerne generelt lever under evne og sparer op på bankbøgerne, så har det ikke været nok til at holde den samlede finansielle formue stabil i 2018. Af faldet i husholdningernes gennemsnitslige finansielle nettoformue skyldes ca. 45.000 kr. egne investeringer i aktier, mens 6.000 kr. skyldes investeringsbeviser. Pensionsopsparingen er derimod steget 8.000 kr. pr. husholdning, hvilket skyldes, at pensionsformuen fortsat er under opbygning.

Danskerne har stort fokus på opsparing i de her år, men for den enkelte er der ikke meget at stille op, når de globale finansielle vinde blæser og medfører faldende aktiekurser, og lavere formuer for helt almindelige danske familier. Det gør dog ikke, at man skal lade være med at investere sine penge. Som hovedregel bør investeringer i fx aktier dog ikke foretages med under 5 års tidshorisont, og gerne længere. Med lang tidshorisont er man mindre udsat over for tab i et enkelt år eller to - hvad der tabes på karrusellerne kan ofte hentes på gyngerne i andre år.

Analysen viser også, at det især er familier med de højeste indkomster, der har tabt mest. I de højeste indkomstgrupper er de finansielle formuer størst og aktieinvesteringer er mere udbredt. Derfor er det forventeligt, at det også er der, hvor de store tab er at finde.

Husholdningernes finansielle nettoformue er forskellen mellem deres finansielle aktiver og gæld. Størstedelen af aktiverne er tilknyttet aktier eller obligationer, enten direkte via egne investeringer eller indirekte gennem investeringsbeviser eller pensionsopsparing. Derfor er prisudviklingen på de finansielle markeder afgørende for værdien af husholdningernes aktiver og dermed også nettoformue.

Hele analysen kan læses her

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.

Relaterede Artikler