Fast rente med afdrag mulehår fra at være mest udbredt hos boligejerne

Dugfriske tal fra Nationalbanken viser, at de fastforrentede lån med afdrag i dag står for 32,5% af boligejernes realkreditlån. Det tangerer således nu dens diametrale modsætning, nemlig variabel rente med afdragsfrihed, som står for tilsvarende 32,5%. Det er ikke set siden 2009. Fast rente med afdragsfrihed står for knap 13% og variabel rente med afdrag for godt 22%.

Om et ganske kort øjeblik står variabel rente med afdragsfrihed til at abdicere fra tronen efter et langt forløb med en dalende popularitet hos boligejerne. Lånkombinationen har ellers siddet tungt på tronen gennem de seneste 10 år, men står altså nu til at overlevere til den mest sikre lånkombination, som om noget har vundet et massivt indpas hos boligejerne. Alene det seneste år har fast rente med afdrag siddet på mere end 90% af stigningen i danskernes realkreditlån. Forudsætningerne for yderligere udvikling mod større sikkerhed er intakte med lave renter og fortsat indfrielse af myndighedernes tiltag. Vi er ikke i tvivl om, at de mest sikre låntypers popularitet kommer til at fortsætte uden at se sig tilbage.

Variabel rente med afdragsfrihed havde sin storhedstid i 2012, hvor den stod for næsten halvdelen af danskernes realkreditlån. På samme tid havde fastforrentede lån med afdrag en andel på omkring 22%.

Boligejerne udnytter rentefald

Mange boligejere har i en lang årrække valgt at sikre renten på de historisk lave niveauer på 1,5%-2%. Renteforskellen mellem kort og lang rentebinding er i dag på sit laveste i siden 2009, eftersom det seneste rentefald her i 2019 primært er forbeholdt lån med længere rentebinding. Det gør det mere attraktivt at binde rente, eftersom merprisen for at sikre sin rente er skrumpet ind.

Højaktuelt står vi midt i en konverteringsbølge, hvor boligejere kaster sig over 1,5%-lånet. Det er både boligejere, som i forvejen har fast rente og konverterer ned, samt boligejere med variabel rente, som sadler om. For begges vedkommende giver det en større sikkerhed overfor potentielle og mærkbare rentestigninger. En mærkbar rentestigning ligger vel at mærke ikke i kortene, men flere scenarier vil altid være i spil. Boligejerne gør godt i at forholde sig til påvirkningen på husholdningsøkonomien, hvis renten skulle stige, frem for at forlade sig på renteprognoser, der sjældent rammer plet.

Herudover skubber myndighederne på udviklingen mod sikkerhed i danskernes boliglån, hvor man er kommet med flere tiltag. Seneste tiltag med God Skik i Boligkredit ved indgangen til 2018, hvor de mest gældssatte boligejere oplever begrænsede muligheder, hvad angår låntyper.

Går efter laveste bidragssats
Bidragssatsen er samtidig steget mest på lån med variabel rente og afdragsfrihed, som boligejerne har forladt lån for 22 mia. kr. alene det seneste år. Boligejerne går kort og godt efter låntypen med den laveste bidragssats, fast rente med afdrag, som boligejerne har optaget for godt 52 mia. lån for i det forgangne år.

Som følge af boligejernes vandring mod de mere sikre lån er den gennemsnitlige bidragssats hos de danske husholdninger tikket en anelse ned gennem de senere år. Ifølge Nationalbanken lyder den gennemsnitlige bidragssats hos boligejerne i dag på 0,901%. Mod slutningen af 2016, hvor den gennemsnitlige bidragssats var på sit højeste, lød den på 0,924%.

I Totalkredit er bidragssatsen på fast rente med afdrag på 0,74% ved 80%-belåning. Til sammenligning er bidragssatsen 1,23% med korteste rentebinding på F-kort kombineret med afdragsfrihed. Hertil skal der i bidragsbetalingen fratrækkes KundeKroner, som aktuelt lyder på 0,15% og indtil videre gældende frem til udgangen af 2020. KundeKroner er en rabat på bidragsbetalingen og uafhængig af låntypen.