Beskæftigelsen i hopla
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med 3.600 personer fra februar til marts. Det er en rigtig flot beskæftigelsesfremgang.

Al snak om at farten skulle være ved at aftage på arbejdsmarkedet må da også nu forstumme. Beskæftigelsen er kort og godt i hopla her i starten af året. Beskæftigelsestallene har generelt bølget lidt frem og tilbage her i starten af året. Men ser man igennem støjen, så har fremgangen i beskæftigelsen samlet set været uændret pæn i årets første tre måneder. Der har således været en gennemsnitlig månedlig beskæftigelsesfremgang på godt 4.100 personer i årets første tre måneder. Til sammenligning var der en gennemsnitlig månedlig beskæftigelsesfremgang på knap 3.800 personer i 2018.
Det er naturligvis rigtig positivt, og det viser, at hverken den lavere vækst i den globale økonomi eller en større mangel på arbejdskraft har sænket farten på det danske arbejdsmarked.
Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen er en fjer i hatten til den stærke danske økonomi. Den solide fremgang i beskæftigelsen giver et solidt løft til danskernes indkomster og jobsikkerhed. Det skaber grundlaget for et fortsat selvbærende økonomisk opsving med fremgang i såvel privatforbruget og investeringerne.
Vækst og stigende arbejdsstyrke har skabt flere jobs
De seneste års flotte jobvækst har primært været mulig på baggrund af en solid fremgang i arbejdsstyrken. Fremgang i arbejdsstyrken er både sket på baggrund af en senere tilbagetrækningsalder, og ved at flere unge mennesker har nået den arbejdsdygtige alder. Dertil har tilgangen af udenlandsk arbejdskraft været massiv og har dækket ca. en tredjedel af den samlede beskæftigelsesfremgang siden foråret 2013.
Udsigt til fortsat jobvækst – men farten tager af
Ser vi fremad, så forventer vi en fortsat årlig fremgang i beskæftigelsen på i omegnen af 30.000-35.000 personer i 2019 og 2020. Det er dog her vigtigt at pointere, at en fortsat fremgang i beskæftigelsen kræver en fortsat stigning i arbejdsstyrken.
Her spiller en fortsat tilgang af udenlandsk arbejdskraft en meget afgørende rolle. Men det er også vigtigt, at allerede vedtagne reformer bibeholdes. Det gælder særligt aftalen om en senere tilbagetrækningsalder. En stigende beskæftigelsesfrekvens blandt de plus 60-årige har været en meget vigtig kilde til at øge arbejdsudbud over de seneste år og vil også være det fremadrettet.
Det er naturligvis en politisk vurdering. Men det er vigtigt at slå fast, at den fortsatte aldring af befolkningen, i fravær af en yderligere forhøjelse af pensionsalderen, vil dæmpe væksten i dansk økonomi mærkbart og give et større hul i statskassen.
Kyshånd til nye tiltag, der øger arbejdsstyrken
Det er dertil værd at slå fast, at nye politiske tiltag, der øger arbejdsstyrken yderligere, vil blive taget imod med kyshånd af dansk økonomi.
Her på den korte bane er der dog næppe de store muligheder for at øge arbejdsudbuddet mærkbart via nye reformer rettet mod den danske befolkning. Spørger du mig, er det derfor også mest oplagt, at politikerne ser mod udlandet i jagten på et større udbud af arbejdskraft. Her bør man særligt have fokus på virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft uden for EU's grænser. Over de seneste år er tilstrømningen af ikke-EU-borgere tiltaget mærkbart, samtidig med at tilstrømningen fra EU-landene er løjet af. Den øgede tilstrømning af ikke EU-borgere har med andre ord sikret en fortsat fremgang i den udenlandske arbejdskraft. Den udvikling skal bibeholdes, da der ellers er en håndgribelig risiko for, at opsvinget får en brat afslutning som følge af mangel på arbejdskraft.

Tore Stramer
Tidligere cheføkonom i Nykredit
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
