Regeringens prognose er for optimistisk – ekstra finanspolitisk krudt at gøre godt med

Konkret forventer regeringen en BNP-vækst på 1,7% i år og 1,6% i 2020. Beskæftigelsen ventes dertil at stige med yderligere 65.000 personer frem mod udgangen af 2020. Det springer særligt i øjnene, at regeringen forventer en fremgang i eksporten på 2,7% i år og 2,2% i 2020.

Regeringens prognose fremstår desværre en kende jubeloptimistisk på et tidspunkt, hvor et ukontrolleret hårdt Brexit er kommet nærmere, handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret og væksten på vores eksportmarkeder er bremset tydeligt op. Særligt udviklingen på vores klart største eksportmarked i Tyskland er bekymrende svag i øjeblikket.

Der er derfor også en betydelig risiko for at regeringens prognose for særligt 2020 er alt for optimistisk. En vækst på omegnen af godt 1% lyder i min optik som et mere realistisk bud på BNP-væksten i 2020.

Finanspolitikken skal fortsat føres med forsigtig hånd
Regeringen forventer at finans- og strukturpolitikken vil dæmpe BNP-væksten med 0,1% i år og 0,0% i 2020. Dog vil finanspolitikken isoleret set have en svagt positiv virkning på BNP-væksten i 2019 og 2020 på henholdsvis 0,1% og 0,2%. Det er således alene strukturpolitikkens positive bidrag til arbejdstyrken og kapaciteten i dansk økonomi, der trækker den samlede finanspolitik i en kontraktiv retning i år. Det kan primært tilskrives Tilbagetrækningsaftalen fra 2011.

Den planlagte finanspolitik ser i min optik fornuftig ud. Men regeringen kunne med fordel allerede nu forberede en række finanspolitiske lempelser, der kunne iværksættes med kort varsel, hvis væksten i dansk økonomi bremser kraftigt op i kølvandet på en global lavkonjunktur. Her bør der være et fokus på tiltag, der udover at øge væksten nu og her også trækker i retning af at øge vækstpotentialet i dansk økonomi på sigt. Her er tiltag, der øger de investeringerne særligt interessante, da en øget investeringsaktivitet både giver øget BNP-vækst og løfter produktivitetsvæksten på sigt.

Regeringen har heldigvis et fornuftigt råderum at gøre godt med, hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en ny afmatning. Den faktiske offentlige saldo vise et overskud på hele 12,5 mia. kr. i 2018 (0,6% af BNP), og regeringen forventer et overskud på hele 44,0 mia. kr. i år. Dertil er det forventede finanspolitiske råderum i 2025 blevet opjusteret fra 23¼ mia. kr. til 28¾ mia. kr. Opjusteringen skyldes primært, at en ny befolkningsprognose har givet anledning til en opjustering af skønnet for den strukturelle beskæftigelse. Dertil bidrager det lavere renteniveau hos såvel husholdningerne og staten til at løfte råderummet.

Det er naturligvis rigtigt positivt, at regeringen har ekstra finanspolitisk krudt at gøre godt med i en situation, hvor risikoen for en længere økonomiske nedtur er overhængende. Det kan vi takke de seneste mange års aktive reformpolitik for. Det er derfor også vigtigt, at regeringen fremadrettet bruger finanspolitikken fornuftigt. Der bør kort og godt være fokus på tiltag, der udover at øge BNP-væksten nu og her, også trækker i retning af at øge produktiviteten og dermed vækstpotentialet i dansk økonomi.