*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Færre forventer stigende boligpriser end for et år siden

Nykredits huspristillid, der udtrykker danskernes forventninger til boligpriserne, steg en spids fra 19,5 i oktober til 19,7 i november. Indikatoren fortsætter dermed med at svinge omkring årsgennemsnittet på 20.

Dagens tal understreger, at danskerne i 2019 ser mindre positivt på boligmarkedet sammenlignet med 2018, hvor huspristilliden for året var på 25,9. Svarfordelingen viser, at 46,9% af de adspurgte forventer, at boligpriserne vil stige det kommende år, mens 11,5% forventer, at priserne falder. I forhold til september 2018 er der betydeligt færre i år, der tror på stigende boligpriser. I november 2018 var det 52,0% af de adspurgte, der forventede højere priser, mens kun 7,3% forventede prisfald.

Danskerne er blevet påvirket af det seneste års mere negative fokus på udviklingen på ejerlejlighedsmarkedet i København og de andre store byer. Ejerlejlighederne fylder ikke meget i den samlede ejerboligmasse, men til gengæld fylder de meget i medierne og danskernes bevidsthed. Den 23. oktober blev overgangen til de nye boligskatteregler udskudt med tre år, men det har lidt overraskende ikke trukket forventningerne til boligpriserne synligt op. Netop overgangen til de nye boligskatter har ellers fyldt meget i debatten omkring opbremsningen på ejerlejlighedsmarkedet i de største byer.

Til trods for at danskerne er blevet mere negative i deres syn på boligmarkedet i 2019, er der dog fortsat en overvejende del af danskerne, som tror på prisstigninger, blandt andet ansporet af de lavere renter, høje beskæftigelse og indkomstfremgang. Normalt har vi en tendens til at forvente mere af det samme, og derfor er det også naturligt, at mange fortsat tror, at huspriserne vil fortsætte med at stige, som de har gjort de seneste 6-7 år. Samtidig er der dog også begyndt at dukke mere dystre økonomiske nyheder frem, og der er kommet fokus på, at de lave renter, som vi glæder os over, når vi taler boliglån, også har en bagside. Det gælder både de negative renter på store indlån, men også at de svage vækstforventninger betyder lavere afkast på pensionsopsparingerne. I efterhånden 5 år er renterne faldet og faldet, og fokus har nærmest udelukkende været på, hvor dejligt det er for den månedlige ydelse og boligmarkedet. Sådanne historier har formentlig også været med til at pille toppen af forventningerne til boligpriserne.

Vi deler danskernes overordnede syn på boligmarkedet og forventer, at huspriserne stiger med 3,8% i år. I så fald bliver det en smule lavere end sidste års 4,1%. I de kommende år forventer vi, at en større andel bolighandler vil finde sted i områder, hvor prispresset er mindre end i storbyerne, og det vil trykke de årlige prisstigninger på huse ned omkring 2-3%.

Nykredits huspristillid

Hver måned tager vi temperaturen på det danske boligmarked med vores indeks for huspristilliden. Den enkelte boligkøbers tillid til boligmarkedet har stor betydning for prisudviklingen, og Nykredits indeks for huspristilliden kan dermed være med til at give en tidlig indikation af udsigterne for huspriserne. Huspristilliden er en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik foretager sammen med sin egen undersøgelse af forbrugertilliden. Nykredits Huspristillid offentliggøres månedligt.

Hver måned stilles cirka 1.500 danskere følgende spørgsmål:

Hvor tror du, at prisen på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger om et år sammenlignet med i dag?
… med følgende svarmuligheder:

• Meget højere
• Højere
• På samme niveau
• Lavere
• Meget lavere

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens besvarelser beregnes et nettotal i lighed med det nettotal, som kendes fra forbrugertilliden. Nettotallet beregnes som forskellen mellem den vægtede andel af positive (højere) besvarelser og den vægtede andel af negative (lavere) besvarelser.

Vægtningen sker på følgende måde: Meget højere/meget lavere er vægtet med +1/-1, mens mindre positive/negative svar (for eksempel højere/lavere) er vægtet med +0,5/-0,5. Midterkategorien "på samme niveau" er vægtet med 0. Nettotallet kan variere fra -100 til +100.

Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af danskerne forventer en stigning i huspriserne, og et negativt nettotal, at en overvejende del af danskerne forventer et fald i huspriserne.

Danmarks Statistik gennemfører undersøgelsen i første halvdel af den pågældende måned via telefoninterview med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Yderligere information om kilder og metoder findes på dst.dk/varedeklaration/1082.

Relaterede Artikler