Danskernes humør fortsætter ned og rammer igen det laveste niveau nogensinde
Forbrugertilliden falder yderligere og lander på -24,8 i juni mod -22,4 i maj. Tallet for juni måned er det laveste niveau siden statistikkens start i 1974, og dermed lavere end under den anden oliekrise, finanskrisen og seneste coronapandemien.

Danskerne er ramt på flere fronter. For ikke nok med at flere danskere (end tidligere ventet) står til at skulle vinke farvel til deres job, så rækker pengene ikke så langt, når vi er nede i dagligvarebutikken eller ved tankstationen, da inflationen udhuler danskernes købekraft. Samtidig skrumper de fleste danskeres formue. Aktierne har taget et alvorligt dyk den seneste tid, pensionsopsparingen er blevet mindre, og der er tilmed udsigt til at boligen falder i værdi den kommende tid. Læg dertil en bølge af usikkerhed, som krisen har affødt, og så har man grundlaget for det markant fald i forbrugertilliden.
Meget bedre bliver det ikke, når vi ser på danskernes lønfremgang, der fortsat ligger markant under de generelle prisstigninger. Mange danskere oplever derfor, at deres rådighedsbeløb falder markant i øjeblikket, og samtidig ser perioden med forhøjet inflation ud til at blive længere og længere. Det forventes dog fortsat, at danskerne vil vinde det tabte tilbage i løbet af en kort årrække.
Den lave forbrugertillid vil formentlig lægge en dæmper på privatforbruget de kommende måneder. Det kan være at nogle danskere udskyder bilkøbet eller venter med booke årets sommerferie. I sidste ende betyder det dog lavere omsætning i danske virksomheder og dermed lavere vækst, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke venter noget kollaps i privatforbruget. Historisk har sammenhængen mellem udviklingen i forbrugertilliden og privatforbruget kun været ganske svag.
Danskerne bør egentlig være mere optimistiske omkring fremtiden. Det var helt naturligt at danskerne skruede ned for optimismen i marts, da krigen i Ukraine har forværret de økonomiske udsigter markant. Men ser vi på, hvor slemt krigen ventes at ramme danskerne, så er det fortsat mest sandsynligt, at danskerne klare det betydeligt bedre end under de tidligere kriser. Samtidig står vi i en bragende højkonjunktur, hvor ledigheden er rekordlav og beskæftigelse rekordhøj, og selv hvis væksten løjer af, så bliver ledighedskøen ikke nødvendigvis meget længere, da vi fortsat har et hav af ubesatte stillinger.

Palle Sørensen
Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
