Grønnere landbrug

Nykredit er landets største långiver til landbruget, og står derfor stærkt i forhold til at hjælpe med at gøre det nemmere og billigere at træffe grønne valg og understøtte en bæredygtig udvikling i landbruget.

Selve landbrugene og meget af den øvrige produktion i fødevareklyngen ligger uden for de store byer, og derfor spiller landbruget også en afgørende rolle i at understøtte udviklingen i landdistrikterne og for samfundsøkonomien via den store eksport. Derudover har landbrug og skovbrug stor betydning for biodiversiteten.

Klimauddannelse og klimaberegner

Det skal være nemmere for danske landmænd at vælge grønne løsninger. Derfor kan vi i samarbejde med SEGES fra primo 2022 tilbyde danske landmænd og landbrugsstuderende en klimauddannelse samt et klimaværktøj. Klimauddannelsen tilbydes både små og store landbrug i Danmark, herunder både konventionelle og økologiske landbrug. Med det digitale klimaværktøj kan landmænd få en aktuel status på klimaaftrykket fra bedriften, beregne effekten af forskellige, mulige klimatiltag og få hjælp til at vælge det bedste tiltag.

Læs mere om uddannelsen og klimaberegneren

Grøn Maskinleasing

Nykredit har i 2020 lanceret Grøn Maskinleasing, som skal gøre det nemmere og billigere at tage maskiner og ny teknologi i brug, som fremmer den grønne omstilling. Landmændene kan på særligt fordelagtige vilkår og uden etableringsgebyrer, hvis de allerede er bank- eller realkreditkunder i Nykredit.

Læs mere om Grøn Maskinleasing

Tilskud til jordudtagning

Som landmand kan du både hjælpe miljøet på vej og spare sagsgebyret, når du indgår en ansøgningsproces om jordfordeling og jordudtagning af lavtliggende lavbundsjord.

Som kunde i Nykredit kan der være op mod 15.000 kr. at spare i gebyr, når du indgår en ansøgningsproces om jordfordeling og jordudtagning af lavtliggende lavbundsjord.

Læs mere om tilskud til jordudtagning her

Kom godt videre

Grønnere ejerboliger

Nykredit-koncernen står sammen med vores partnere i Totalkredit for mere end 45% af private boliglån i Danmark, og det er derfor en helt afgørende prioritering for os at bidrage til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra private boliger.

Grønnere virksomheder og ejendomme

Den grønne omstilling kræver store investeringer i klimavenligt byggeri, i udvikling af grønne løsninger og i tiltag hos virksomhederne, der kan reducere udledningen af CO2.

Bæredygtige investeringer

Investeringer er en vigtig nøgle til at skubbe verden i en grønnere og mere bæredygtig retning. Desuden mener vi, at selskaber, der udviser omhu og omtanke i forhold til deres kunder, medarbejdere og det øvrige samfund, er mere profitable på den lange bane.