Grønne løsninger giver merværdi i boligen

I Nykredit tror vi på, at det skaber fælles værdi for Nykredit, vores kunder og samfundet, når vi tager hensyn til klimaet og miljøet i vores forretning. Netop denne fælles værdi er det grundlæggende princip for udviklingen af bæredygtige værditilbud, som giver merværdi i boligen.

Ved at gøre boligejerne i Nykredit opmærksomme på fordelene ved at energioptimere deres bolig, kan vi – via vores markedsandel på ca. 41% på det danske realkreditmarked – potentielt bidrage til en CO2-reduktion på mange tusinde tons CO2. Det basale potentiale ved værditilbuddene ligger i at få italesat de potentielle energiforbedringer, som er i vores kunders boliger – i tråd med internationale og nationale lovkrav.

Samlet set gør de bæredygtige værditilbud det muligt for Nykredit at hjælpe vores kunder hele vejen rundt, og det bliver dermed lettere for vores kunder at bidrage positivt til den grønne omstilling. 

Klimarådets hovedrapport fra 2017 påpeger energirenovering af bygninger som et af de centrale omstillingselementer til at opnå det langsigtede mål om et lavemissionssamfund i 2050, da det samfundsøkonomisk er meget billigt, samtidig med at det letter omstilling i høj grad (Klimarådet, 2017). Siden 2012 har Nykredit udviklet bæredygtige værditilbud, som potentielt bidrager positivt til samfundets grønne omstilling. BoligEftersyn og BoligkøbsEftersyn er hjælpende elementer i bestræbelsen på at opnå en mere energieffektiv og dermed også en mere klima- og miljøvenlig bygningsmasse.

Samlet set gør de bæredygtige værditilbud det muligt for Nykredit at hjælpe vores kunder hele vejen rundt, og det bliver dermed lettere for vores kunder at bidrage positivt til den grønne omstilling.