Portræt: Finansdrengen fra bofællesskabet

Der er 8,5 km fra Skovbakkens træningsfaciliteter i Aarhus Nord til AGF’s baner ved Fredensvang, og det tager 25 min. på cykel. Men da en ung Frederik Engholm fik tilbudt at skifte divisionsfodbolden i Skovbakken ud med AGF, takkede han nej.

”Jeg var flere gange ved at skifte til AGF og trænede med ad flere omgange. Men jeg skiftede aldrig. Det virkede helt uoverskueligt at tage til AGF’s baner og samtidig sige farvel til mine bedste venner i Skovbakken,” siger Frederik Engholm. Ordene kommer hurtigt, leveret med masser af grin og smil.

Frederik er født i Skorup, en lille landsby mellem Aarhus og Viborg. Da han var tre år, flyttede familien til Grønland, hvor hans mor og far arbejdede som skolelærere. Da Frederik var 5 år, flyttede de tilbage til Østjylland og boede flere steder blandt andet i et bofællesskab i Aarhus N, hvor familien fællesspiste med 25 andre familier hver aften. Senere flyttede han til Aarhus midtby, og teenageårene gik i Risskov.

”Det var fedt at bo i bofællesskab. Det var trygt, og der var børn overalt. Vi spillede musik og fodbold og havde det dejligt. Jeg var rigtig god til fodbold og spillede hele vejen op gennem gymnasiet. Jeg var flere gange udtaget til samlinger med ungdomslandsholdet – men fik desværre aldrig spillet kamp.”

Hvorfor stoppede du med at spille fodbold?

”Det kneb med træningen, da jeg flyttede til København for at læse. Jeg havde altid troet, at det var fodbold, det handlede om, men da jeg så skiftede klub, var det sociale slet ikke det samme. Jeg er et ekstremt socialt menneske. En af mine venner sagde til mig forleden, at hvis jeg var med i Alene i ødemarken, ville jeg efter 30 minutter bede om at komme hjem, fordi jeg blev ensom. Han har helt ret," siger Frederik Engholm med et stort grin.

ITALIENEREN

I dag bor Frederik på Vesterbro med sin kæreste, som han mødte i gymnasiet. De har en datter på fire år og venter en dreng til sommer. Et par opgange længere henne bor hans bedste ven fra fodbold og gymnasium.

Hvem holder du med i fodbold?

”Jeg har altid godt kunne lide det italienske landshold. Jeg synes bare, at de er fede. Det er jo egentlig sjovt, for de får jo altid på nakken for ikke rigtig at kunne spille fodbold og fedte sig igennem turneringerne.”

Han startede sin karriere i Danske Capital. Og der kaldte de ham italieneren.

”Jeg ved ikke, om det var min passion for det italienske landshold, min forkærlighed for parmaskinke eller mit udseende, der gjorde det,” siger Frederik Engholm.
Jeg møder ham på en kaffebar en tidlig morgen. Han er i velsiddende suit, og det spiller i de brune øjne, når han taler.

Hvordan vil du beskrive dig selv?

”Jeg er temperamentsfuld, farer nemt op og kan blive rasende, men falder endnu hurtigere ned igen og er stort set aldrig bare i dårligt humør. Og så er jeg rigtig god til at sige undskyld – det er nok nødvendigt med mit temperament.”

Det kræver ikke meget fantasi at kalde ham italieneren.

MORMOR

Frederik Engholm overvejede at blive sportsjournalist, men startede på jura i stedet.

”Jeg har kunnet snakke og argumentere, fra jeg var tre år og har altid været meget vedholdende og har skullet spørge de voksne, hvorfor gør vi det, og hvorfor gør vi det,” siger Frederik Engholm.

Også i skolen snakkede han og gik til kanten og blev ofte smidt på kontoret. Derhjemme var det hans mormor, han diskuterede med.

”Jeg havde en dejlig, men meget skrap mormor. Hun boede lige ved siden os af og kom hver dag for at lufte vores hund, så hun var der tit, når jeg kom hjem fra skole. Hun var en meget pæn og bestemt dame. Jeg var den eneste i vores familie, der lagde mig ud med hende. Det er altid med i taler, at jeg engang har fået min mormor til at smække røret på i en samtale.”

Er du hidsig?

”Hidsig nej. Temperamentsfuld ja. Hvis der en konflikt, så tager jeg den. Hvis der er noget, der ligger dér, så tager jeg det op. Nogle kalder det konfliktsøgende, og jeg er i hvert fald ikke konfliktsky. Jeg har det ubehageligt med, at der ligger nogen uafklarede ting i luften.”

Frederik Engholm droppede ud af jura, flyttede til København og startede på polit-studiet. Her blev han genforenet med sit yndlingsfag fra gymnasiet: Matematik. Efter studiet flirtede han lidt med Novo Nordisk, men startede i Danske Capital i stedet. Han var nogle år hos SEB, inden han sommeren 2016 startede som chefstrateg i Nykredit, hvor han dagligt definerer Nykredits syn på global økonomi og de finansielle markeder, og dermed sætter retningen for, hvordan milliarder investeres.

Går du op i penge?

”Tja, hmmm. Det ved jeg ikke rigtig. På en måde og på en måde ikke. Arbejdsmæssigt synes jeg, at man skal have betaling for den indsats, man lægger. Privat køber jeg de ting, jeg gerne vil have og bruger fx uden at blinke mange penge på en middag.”

”Mine kone er diabetiker, og hun er lidt mere fornuftig på den front. Hvis hun endelig skal have en dessert – det får hun jo ikke så tit - og hun så får bestilt en, hun ikke kan lide, så siger jeg: Smid den ud, og køb en ny, du får det jo aldrig.”

Er du til statussymboler?

”Nej! Men jeg er rigtig meget til sådan nogle bestemte kvalitetsting. Hvis jeg skal have en ny Espressomaskine, bruger jeg rigtig lang tid på at finde ud af, hvad det skal være for en,” siger Frederik Engholm.

Hvilken kaffemaskine har du?

”Jeg har en gammel en. En Rancilio Silvia, og jeg har haft den i 10 år. Jeg har længe tænkt på, at jeg skulle have en ny, men så bliver jeg sådan lidt, åh men det er der jo ingen grund til. Det er jo egentlig ikke en kæmpe investering, men på den anden side, så kan jeg også synes, at det så er lidt vestligt at skulle have en fancy kaffemaskine. Sådan overforbrug, og så kører jeg et par år mere med den gamle.

Hvad er det vildeste, du har oplevet i dit job?

”Finanskrisen. Jeg var i Danske Capital. Jeg husker Lehman Brothers, og jeg husker det hele tydeligt: Markederne falder som sten, de amerikanske kongresmedlemmer der stemmer nej til en hjælpepakke og på tv med stolthed i stemmen forklarer, at det må bankerne selv klare. Markederne der bliver ved med at falde. Og så de samme kongresmedlemmer der ugen efter stemmer ja.”

”Vi sad og lavede sammenligninger med den store depression, hvor aktierne faldt næsten 90 procent. Da aktierne var faldet 50 procent var det vildt, men hvis de nu skulle falde som i 30'erne, så kunne de faktisk falde 80 procent yderligere. Så Idéen om, at nu er aktierne faldet 50 procent, så skal man bare købe – det var altså ikke helt så oplagt, som det måske kan virke, når man ser tilbage i dag.”

Tror du der kommer en finanskrise mere?

”Ja, jeg tror der kommer mere. Finanskrisen var helt unik, og måske bliver det ikke helt lige så stort som det. Lige nu er renterne super lave, og der er rigtig mange aktiver, der er aggressivt prisfastsat. Det får mange investorer til at søge mod andre typer investeringer, som vi ikke har så meget erfaring med.”

”Og idéen om, at det bare skulle lande stille og roligt, den er mere naiv, end at der skulle komme et nyt stort skvulp. Jeg tror ikke, at det bliver lige så stort, for i 2009 blev alle verdens banker på samme tid eksponeret for det samme chok. De virker bedre rustet i dag. Men på den anden side – ingen havde set det komme. Hvad er det næste vi ikke ser? Der tror jeg bare, at man skal være lidt ydmyg. Risikoen for, at der kommer en tilpasning i aktiverne, den er i hvert fald stor.”

5. maj 2017

Frederik er i dag afdelingsdirektør for Advisory Services i Nykredit Markets.