Stimen er brudt – nu stiger ledigheden ikke længere

Arbejdere med gule veste

Ledigheden var uændret i marts. Det viser dagens ledighedsindikatortal fra Danmarks Statistik. Det er 2. måned i træk at ledigheden er uændret.

Ledigheden har ellers generelt steget i over et år, men stigningerne er meget beherskede. Ikke mindst i lyset af danskerne blev hårdt ramt af inflationen i 2022, og dermed måtte skrue kraftigt ned for forbruget. Og samtidig har vi oplevet massive rentestigninger, der også rammer forbrugerne, men også virksomhedernes investeringslyst. Læg dertil den geopolitiske uro og senest en ny krig i Mellemøsten. Det kunne have været opskriften på en markant stigning ledigheden. Men sådan blev det ikke, og med to målinger i træk, der peger på faldende ledighed, så kunne noget tyde på, at den tendens er fortid.

Årsagen til at ledigheden ikke længere stiger, er at aktiviteten i dansk økonomi fortsætter i et meget højt gear i store dele af økonomien. Og så er der brug for flere hænder. Samtidig er mange virksomheder tilbageholdne med at afskedige medarbejderne – da det fortsat er relativt svært at genbesætte stillingerne, hvis behovet opstår. Det ses fx i en stigende andel af virksomheder, der mangler kvalificeret arbejdskraft.

Udsigterne forbliver relativt optimistiske. Dansk økonomi ser robust ud og væksten vil formentlig være ganske pæn de kommende par år. I Nykredit forventer vi stort set uændret ledighed de kommende kvartaler. Med andre ord kan danskerne se frem til et stramt arbejdsmarked de kommende år.

Palle Sørensen

Palle Sørensen

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Kedelig læsning her til morgen – industriproduktionen i markant fald i marts

Dansk industriproduktion faldt med 5,2% i marts. Faldet er drevet af både medicinalindustrien og resten af industrivirksomhederne.
Økonomiske analyser | 3 min

Overraskende stor stigning i ejerlejlighedspriserne i april - og især i København

Boligsiden har offentliggjort deres boligprisstatistik for april 2024. Tallene viser stigende priser på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Den seneste måned er huspriserne således steget 1,3%, ejerlejlighederne med 1,4% og sommerhuse med 2,7%.
Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.