Producentpriserne stiger fortsat voldsomt

Mand på lager arbejder

De danske producentpriser for varer er steget hele med 31 procent i februar i forhold til året før. Det er en tand højere end i januar, hvor stigningen var 30,6 procent. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

De ekstraordinært høje stigninger afspejler i høj grad de galoperende energipriser, der fortsat lå på meget høje niveauer i februar til trods for moderate fald fra toppen i december. Dertil kommer de massive udfordringer med materialemangel og skyhøje fragtrater, der også er med til at presse producentpriserne i vejret.

Krigen i Ukraine vil få producentpriserne endnu højere op

De bagvedliggende priser for producentpriserne i februar er indsamlet før Ruslands invasion af Ukraine. Og krigen har fået priserne på råvarer og energi til at eksplodere yderligere. Fx er prisen på hvede steget 20-25%, prisen på olie er steget 16% den senest måned – og var endnu højere oppe i starten af sidste uge. Prisen på naturgas i Europa var næsten tredoblet, men er nu faldet lidt tilbage, og er dermed ”kun” ca. fordoblet i forhold til februar niveauet. Og alt fra metaller til kul og elektricitet har også oplevet store prisstigninger.

Danske virksomheder kan derfor se frem til endnu højere producentpriser.

Ikke nødvendigvis et stort forvarsel om høj vedvarende inflation i Danmark

De voldsomme stigninger i producentpriserne skal ses i lyset af den stigende bekymring for den aktuelt høje inflation. I februar landede den danske inflation på hele 4,8% - det højeste niveau i mere end 30 år. Og inflationen vil også stige yderligere de kommende måneder på grund af krigen.

Erfaringsmæssigt tager det et helt år før stigningerne i producentpriserne slår fuldt igennem på forbrugerpriserne og dermed inflationen. Men fordi stigninger er så massive kan det muligvis gå lidt hurtigere i denne omgang.

Bidraget til inflationen er formentlig begrænset. Fx viser tidligere analyser, at en 1% stigning i producentpriserne kun forøger inflationen med i omegnen 0,01% (1 bp). Står disse skøn til troende, er bidraget til næste års inflation således kun 0,31 pct. Det er med andre ord, ikke nødvendigvis et stort forvarsel om vedvarende høj inflation i Danmark. Og for at sætte det i perspektiv, så var stigningen i producentpriserne 10,9% i juni 2011 og samtidig faldt inflationen fra 3,0% i juni 2011 til 2,2% i juni 2012.

Palle Sørensen

Palle Sørensen

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Kedelig læsning her til morgen – industriproduktionen i markant fald i marts

Dansk industriproduktion faldt med 5,2% i marts. Faldet er drevet af både medicinalindustrien og resten af industrivirksomhederne.
Økonomiske analyser | 3 min

Overraskende stor stigning i ejerlejlighedspriserne i april - og især i København

Boligsiden har offentliggjort deres boligprisstatistik for april 2024. Tallene viser stigende priser på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Den seneste måned er huspriserne således steget 1,3%, ejerlejlighederne med 1,4% og sommerhuse med 2,7%.
Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.