Forbrugertilliden har ikke reageret på opjusteringen af BNP-tallene

Dagens tal for forbrugertilliden kan gøre os klogere på om den store opjustering af BNP-tallene, der fandt sted d. 7. november, har ændret mærkbart på danskernes syn på såvel egen og dansk økonomi.

Det er der ikke umiddelbart noget der tyder på. Således faldt forbrugertilliden beskedent fra 5,1 i oktober til 4,3 i november. Men nok vigtigst af alt, så ser danskerne nu mere pessimistisk på den økonomiske situation i Danmark sammenlignet med for et år siden. Konkret faldt indikatoren fra 12,7 i oktober til 6,3 i november, og ligger dermed nu betydelig lavere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er 14,9. Samtidig ser forbrugerne mere dystert på fremtidsudsigterne for dansk økonomi. Indikatoren er her faldet fra 6,2 i oktober til 1,4 i november.

Selv om man skal passe på med at tolke for hårdt på udviklingen over én måned, så tyder dagens tal for forbrugertilliden altså på, at den kraftige opjustering af BNP-tallene ikke har gjort det store indtryk på danskerne. Tværtimod ser danskerne nu mere pessimistisk på såvel den nuværende og fremtidige situation i dansk økonomi. Det lyder unægteligt mærkeligt med tanke på, at BNP blev opjusteret med hele 28 mia. kr., svarende til knap 5.000 pr. dansker. Man skal da nok også tage dagens tal med et gran salt. Ikke mindst med tanke på, at Danmarks Statistik oplyser, at stikprøveusikkerheden i 95%. af tilfældene ligger indenfor +/- 3 procentpoint.

Når det er sagt, så kan dagens tal være en påmindelse om, at danskerne længe har mærket opsvingets sande styrke på egen krop. Beskæftigelsen og boligpriserne er steget pænt i store dele af landet, ledigheden er meget lav og indkomsterne er generelt steget pænt. Dertil kommer, at de finansielle formuer er sprunget i vejret. Det ses også i dagens tal, hvor forbrugerne fortsat vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden

Optimismen er faldet fra et meget højt niveau

Selv om forbrugertilliden generelt er aftaget over de seneste måneder, så er det dog også værd at holde fast i, at forbrugertilliden fortsat ligger på et højt niveau. Det er altså ikke manglende optimisme, der står i vejen for en mere tydelig fremgang i privatforbruget. Danskernes privatøkonomi må da også siges at være i god form i øjeblikket. Velstanden herhjemme er stigende og har aldrig været højere. Renterne er uhyre lave og der er fortsat fremgang at spore på størstedelen af boligmarkedet. Danskernes jobmuligheder er dertil særdeles gode i øjeblikket. Endelig har mange danskere mulighed for at få udbetalt deres efterlønsbidrag i år, hvilket samlet set vil kunne sende ekstra 8 mia. kr. ud til de danske forbrugere. Det er bestemt ikke penge, der mangler i dansk økonomi i øjeblikket.

Selv om danskernes privatøkonomi er kernesund og optimismen ligger på et fint niveau, så er der dog fortsat mange danskere, der vælger at spare rigtig meget op. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at danskerne sparer overraskende meget op her midt i højkonjunkturen. Det kan der selvfølgelig være mange gode årsager til. Det kan være finanskrisen, der fortsat spøger i manges bevidsthed og giver anledning til forsigtighed. Det seneste års massive rentefald er formentlig også en stor del af forklaringen. Rentefaldet har givet mange danskere en klækkelig rentebesparelse over de seneste år. En besparelse der kun i begrænset omfang er blevet omsat i øget forbrug. Danskerne bruger simpelthen de gode tider til at lægge til side og afvikle gæld. Det er svært at se sig meget sur på som økonom, da det øger danskernes modstandskraft mod en ny økonomisk krise. Når det er sagt, så er der plads til at danskerne giver lidt mere los og øger forbruget.

Ser vi videre ind i 2018 forventer vi en forbrugsvækst på i omegnen af 2,0%. Det er en pæn men langt fra prangende forbrugsvækst. Vi er altså heller ikke på vej til at tage hul på en decideret forbrugsfest