Federal Reserve et stykke fra rentesænkninger
Der var selvfølgelig ingen snak om akutte rentesænkninger på dagens møde. Det har stået klart længe.
Den amerikanske centralbank har tydeligvis fået længere vej til første rentenedsættelse, end den tidligere havde håbet, det ville være tilfældet på nuværende tidspunkt. Det fremgår ret klart af pressemeddelelsen.
På de sidste møder har centralbanken ønsket sig lidt mere sikkerhed for, at inflationen bevæger sig mod målsætningen. Nu noterer Federal Reserve sig, at inflationen ikke har vist bedring over de seneste måneder.
Det står ret klar, at selvom der er gået nogen tid, og vi derfor burde bevæge os tættere på at være i mål, så er det ikke gået sådan, da signalerne fra økonomien har indikeret at der simpelthen er længere vej end først antaget.
Men det er overhovedet ingen overraskelse, at dette er signalet fra Federaal Reserve. Vi har alle kunne se inflationstallene bliver forværret de sidste måneder, mens både Fed-formand, Jereom Powell og stort set alle centralbanken andre medlemmer har brugt den sidste tid på at italesætte, at der var længere vej til rentenedsættelse.
Vi venter en afdæmpning i inflationstallene over de kommende måneder, og ser derfor også rige mulighed for nogle rentenedsættelser i 2024.
På dagens møde skruer Federal Reserve ned fra balancereduktionen, og sælger fra juni færre obligationer hver måned.