Forbrugsmotoren er gået i stå

Familie biltur

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg med 0,2% fra januar til februar. Det er primært en fremgang i salget inden for beklædning på 1,9%, der har drevet fremgangen i detailsalget.

Detailomsætningen for december og januar er dog samtidig blevet nedjusteret med henholdsvis 0,1 og 0,3 procentpoint. Det er en streg i regningen, da det betyder, at detailsalget nu samlet set er faldet med 1,2% siden november 2018. Det betyder, at detailsalget nu stort set ikke er steget over det seneste år. Forbrugsmotoren er simpelthen gået i stå i dansk økonomi. Det er naturligvis bekymrende, da privatforbruget udgør 50% af BNP og er dermed den vigtigste vækstmotor i dansk økonomi.

Det er umiddelbart en smule overraskende med tanke på, at danskernes privatøkonomi ellers er bundsolid i øjeblikket. De reale indkomster stiger pænt, renterne er uhyre lave, beskæftigelsen er rekordhøj og boligpriserne stiger i størstedelen af landet. Det er altså langt fra penge, der mangler til øget forbrug. Det springer dog i øjnene, at forbrugertilliden er faldet brat siden sommeren 2018. Der er derfor også meget der tyder på, at danskerne er blevet mere bekymrende og derfor holder igen med forbruget.

Årsagen til den større usikkerhed blandt de danske forbrugere er utvivlsomt, at det globale opsving er begyndt at knirke gevaldigt. Dertil er der stor usikkerhed fra den globale politiske scene. Ser vi fremad, så er det dog vores forventning, at euroområdet igen vil genfinde vækstmelodien og at usikkerheden fra den politiske scene vil begynde at aftage. Det betyder også, at vi forventer, at danskerne igen vil kunne skrue op for optimismen i løbet af 2019. Men sker det ikke, så må vi nok berede os på, at væksten herhjemme bremser tydeligt op.

Tore Stramer

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.
Økonomiske analyser | 2 min

USA: Solid jobvækst, men ingen bremse for lempelser

Jobvæksten i USA er stadig ganske solid. Beskæftigelsen steg med 175.000 i april mod 315.000 marts (revideret). Et stykke under forventningen på 240.000, men det meste af ”misset” ligger den offentlige sektor.
Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserve et stykke fra rentesænkninger

Der var selvfølgelig ingen snak om akutte rentesænkninger på dagens møde. Det har stået klart længe.