Antallet af sommerhuse til salg er faldet 11% på et år

Finans Danmark har netop offentliggjort tal for antallet af sommerhuse til salg i august 2019. Tallene viser, at der på landsplan nu er 10.505 sommerhuse at vælge imellem på markedet.

Det er 11% færre end i august 2018, hvor der var 11.819 huse at vælge imellem for køberne. Det er danskernes store appetit på at blive sommerhusejer, som har givet et ordenligt indhug i antallet af huse til salg. Salget af sommerhuse er nemlig gradvist øget over en årrække, og er i 2019 på det højeste niveau i mere end et årti.

Store friværdier og sund privatøkonomi får flere danskere til at købe sommerhus, og sender udbuddet ned mod det laveste i 10 år. Sommerhusmarkedet ridder højt på bølgen af positive økonomiske faktorer, såsom den høje beskæftigelse og de lave renter. Samtidig har 6 års prisfremgang på markedet for helårsboliger skabt en god portion friværdi i hjemmet hos mange boligejere – en friværdi, som kan lånes op i og gøre finansieringen af sommerhus billigere. Derudover er sommerhussalget løftet af, at grænsen for realkreditbelåning er hævet til 75% mod tidligere 60% samt en betydelig forøgelse at det beløb, som man skattefrit kan udleje sit sommerhus for, hvilket også kan gøre det billigere at eje sommerhuset. Man kan heller ikke afvise, at et øget klima-fokus og ønske om at flyve mindre også spiller ind på det høje sommerhussalg og dermed det lavere udbud.

Fremgang på sommerhusmarkedet og lavere udbud i hele Danmark

Udbuddet af sommerhuse til salg er det seneste år faldet markant i alle landsele med undtagelse af i landsdelen Københavns Omegn. For et par år siden var fremgangen for sommerhussalget primært forbeholdt områder i nærhed til de store byer, men fremgangen trækkes nu af fremgang i store dele af de store jyske sommerhusområder i Nordjylland og i Vest- og Sydsjælland. Ligesom på markedet for helårsboliger, så ser vi nu, at fremgangen for sommerhussalget drives af fremgang i områder et stykke væk fra de store byer i takt med, at priserne er øget i de mest attraktive sommerhusområder. Derfor søger sommerhuskøbere nu mod de lidt billigere områder, hvor der fortsat er rigtig mange huse at vælge imellem og god mulighed for at presse sælgerne på prisen.

Udbuddet af sommerhuse til salg steg kraftigt i årene efter Finanskrisen og toppede i 2014, hvor der var over 13.000 sommerhuse til salg.

Mira Lie Nielsen

Housing Economist: Advises and inspires homeowners - on housing financing and prices, forecasts and advisory recommendations on household wealth and debt. 

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.
Økonomiske analyser | 2 min

USA: Solid jobvækst, men ingen bremse for lempelser

Jobvæksten i USA er stadig ganske solid. Beskæftigelsen steg med 175.000 i april mod 315.000 marts (revideret). Et stykke under forventningen på 240.000, men det meste af ”misset” ligger den offentlige sektor.
Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserve et stykke fra rentesænkninger

Der var selvfølgelig ingen snak om akutte rentesænkninger på dagens møde. Det har stået klart længe.