Lille fremgang i privat beskæftigelse i november

Dokumentmappe åbnes af hænder

Den private beskæftigelse steg med knap 1.000 personer, mens den offentlig faldt nogenlunde tilsvarende

Lønmodtagerbeskæftigelsen var uændret i november. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er beskæftigelsen serviceerhvervene, der går frem, mens der er en lille tilbagegang i beskæftigelsen i industrien og landbruget.

Den private beskæftigelse voksede dermed lidt langsommere, end den gjorde tidligere gennem året. Det bekræfter meget godt den opbremsning, vi har set indtil nu på arbejdsmarkedet. Men man skal være varsom med at tage det som et udtryk for, at fremgang på arbejdsmarkedet er gået i stå. Selv om den private beskæftigelse kun steg svagt i november, er der stadig udsigt til en pæn stigning for kvartalet som helhed.

Med det, vi har set indtil nu, er de gode takter fra første del af sidste år også fortsat i 4. kvartal. Og at virksomhederne ansatte flere folk i 4. kvartal stemmer godt overens med den stærke udvikling, vi har set i eksporten og industriproduktionen, som ligger på et højt niveau. Der er god grund til at forvente yderligere BNP-vækst i 4. kvartal.

Ser vi fremad er der god grund til at forvente, at ansættelseslysten vil fortsætte her i 2020. Virksomhederne slår stadig mange stillinger op, og de globale udsigter er også lysere her i begyndelsen af 2020, end de var i efteråret. Med parlamentsvalget i Storbritannien og første delaftale på plads mellem USA og Kina, er der også kommet større ro for danske eksportvirksomheder. Vi mangler dog stadig at se, hvordan udtrædelsesaftalen og de fremtidige handelsforhold kommer til at se ud med Storbritannien.

De danske forbrugere er godt økonomisk polstret efter flere års økonomisk fremgang med stigende beskæftigelse og boligpriser. Det giver god rum for et øget privat forbrug, men indtil nu har forbrugerne dog været tilbageholdende.

Dagens tal for beskæftigelsen stemmer overens med vores udsigter for den danske økonomi. Udsigt til lidt svagere vækst i udlandet vil med tiden smitte af på dansk økonomi, og dermed også på virksomhedernes ansættelseslyst. Men vi vurderer, at væksten i de kommende år vil være stærk nok til at kunne løfte lønmodtagerbeskæftigelsen. Bare ikke i helt så højt et tempo som hidtil.

Troels Kromand Danielsen

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Solid stigning i europæisk erhvervsbarometer – spænder ikke ben for rentenedsættelser

PMI for eurozonen steg pænt i april. Det samlede indeks steg fra 50,3 i marts til 51,4 i april.
Økonomiske analyser | 1 min

Beskæftigelsen fortsætter sin sejrsgang

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen markant i februar, hvor yderligere 5300 personer kom i job. I februar var der således 3.014.700 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.