Kan centralbanker redde os fra Corona?
Mens coronaudbruddet raser, og aktiemarkedet bløder, grubler finansmarkeder og analytikere over de økonomiske konsekvenser.
Stigende frygt for omfattende økonomiske forstyrrelser, hvis sygdomsudbruddet for alvor eksploderer også uden for Kina, har medført tiltagende forventninger til rentenedsættelser fra Federal Reserve og ECB. Men giver det overhovedet mening?
Myndighederne kan spille en stor rolle i at begrænse smitten via transportforbud, karantæner og måske endda nedlukning af produktion i et større omfang - det så vi i Kina. Men skal det iværksættes i Vesten, så koster det vækst. Markedet har derfor inddiskonteret nye rentenedsættelser på begge sider af Atlanten. Nogle har også pladeret for finanspolitiske lettelser – ikke mindst i Europa, hvor ECB’s pengepolitiske værkstøjskasse er tæt på opbrugt.
Men spørgsmålet er, hvor virkningsfuld den politik vil være. I det omfang karantæner, rejseforbud holder efterspørgslen eller produktionen nede, så er det svært at se, hvad lidt lavere renter eller en skattelettelse skal løse på kort sigt. Flaskehalse i globale forsyningskæder forsvinder ikke med lavere renter, og lavere skatter sender ikke karantæneramte borgere tilbage på arbejde eller til shoppingcentret.
Finansielle problemer for virksomheder er den mest sandsynlige kanal, hvorigennem midlertidig økonomisk tilbagegang pga. sygdomsudbrud kan udvikle sig til et mere langvarigt tilbageslag. Mere virkningsfuldt er derfor tiltag, som dem to af Italiens største banker allerede har foretaget. Unicredit og Banca Monte dei Paschi di Siena har hurtigt meddelt kunder i de ramte norditalienske kommuner, at de kan få henstand med betaling af rente eller afdrag på lån i 6-12 måneder, hvis coronaudbruddet rammer deres betalingsevne. Den slags tiltag kan være ganske effektive.
ECB’s rolle er i den forbindelse at give banker rammerne til at tilbyde sådan henstand til kunder og i øvrigt sikre rigelig likviditet i markederne. Finansministerier kan ligeledes hjælpe med likviditetsproblemer gennem henstand på moms eller skat. Eller hjælpe med en udvidet arbejdsløshedsunderstøttelse, så virksomhederne kan beholde ansatte i en kortere periode med svigtende omsætning. Den sidste model er udbredt i Tyskland (Kurzarbeit)
