Ansøgninger om understøttelse blæser i vejret i USA

Wallstreet skilt

Over 3 mio. amerikanere søgte i sidste uge om arbejdsløshedsunderstøttelse

Det er et meget voldsomt tal i relation til de ca. 160 mio beskæftigede, der er i USA - og det er et tal der mangefold overgår den værste uge under finanskrisen, hvor kun omkring 665.000 stillede sig op i ledighedskøen.

Eksplosionen i ansøgninger vidner tydeligt om, hvordan amerikansk økonomi ramte en mur midt i marts, da lockdowns begyndte brede sig over de amerikanske stater. Dette er bare blandt de første i rækken af nøgletal, som over den kommende tid vil virke ganske skræmmende.

Det er et klart tegn på, at væksten vil falde som en sten i andet kvartal, da mange dele af økonomien simpelthen er gået helt i stå. Myndighederne gør, hvad de kan for at holde sammen på økonomien i den svære tid – Senatet godkendte så sent som i nat en hjælpepakke på op imod 10% af BNP og Federal Reserve opkøber obligationer med arme og ben. Men det ændrer ikke på, at nedturen lige nu er så voldsom, at det trods disse tiltag vil være en slemt mærket amerikansk økonomi, vi ser, også når vi kigger flere kvartaler fremad.

Frederik Engholm

Chief Strategist: Describes and defines the global economy and the investment market in a broad perspective, including Nykredit's views on the investment, fixed income, foreign exchange and equity markets.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.
Økonomiske analyser | 2 min

USA: Solid jobvækst, men ingen bremse for lempelser

Jobvæksten i USA er stadig ganske solid. Beskæftigelsen steg med 175.000 i april mod 315.000 marts (revideret). Et stykke under forventningen på 240.000, men det meste af ”misset” ligger den offentlige sektor.
Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserve et stykke fra rentesænkninger

Der var selvfølgelig ingen snak om akutte rentesænkninger på dagens møde. Det har stået klart længe.