Femte år i træk med BNP-vækst på over 2%, men det er slut nu

Mand skriver på computer om aften

Realt BNP steg med hele 0,6% i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal


Realt BNP steg med hele 0,6% i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal. Det er to gange så meget, som det første bud, som er en måned gammelt. Årsvæksten lander på 2,4% for 2019. Dansk økonomi havde et suverænt år i 2019. For femte år i træk har vi haft en BNP-vækst på over 2%.
Danskerne har været en tur i butikkerne eller netbutikken, for det er det private forbrug, der stige kraftigt og sørger for fremgang i slutningen af året. Og de har spenderet mere på både køb af biler og andre varer og tjenester. Eksporten, derimod, gik tilbage, men det kommer efter et ganske imponerende 3. kvartal. Og set over hele sidste år er det netop vareeksporten, der med en vækst på hele 6,0% er det helt store lokomotiv for BNP-væksten sammen med det private forbrug.
Når man sammenholder det med den internationale modvind, der var fra handelskonflikt og gentagne udskydelser af en afklaring om brexit, er det en ret god performance.

Men det er slut nu. Også selv om Danmark gradvist lukkes op
Men udsigterne for væksten i år er grelle, og vi slipper ikke for en slem recession. Det viser ledighedstallene med al tydelighed.

Og man skal ikke regner med, at alt lysner, når det danske samfund langsomt lukker op. Selv om danskerne forbrug hurtigt kan vende tilbage, hvis der åbnes, så har smitten stadig stort tag i udlandet. Og det har lagt de danske eksportmarkeder ned. Det lægger bare en splid dæmper på danske virksomheders udsigter, og vil derfor også få dem til at holde igen med investeringer. Det kommer til at tage lidt tid før vi og resten af verden er på fode igen.

Det er dog værd at fast i, at det indenlandske vækstpotentiale faktisk er solidt, når man ser bort fra den aktuelle smittefare. Konkurrenceevnen er stærk og både husholdningerne og virksomhederne fremstår velkonsoliderede. Dansk økonomi er derfor godt rustet til at kunne genoptage funktionen, når smitten er under kontrol.

Troels Kromand Danielsen

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.
Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserve et stykke fra rentesænkninger

Der var selvfølgelig ingen snak om akutte rentesænkninger på dagens møde. Det har stået klart længe.
Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserves møde i morgen aften

Ingen forventer renteændringer på onsdagens FOMC-møde. Alligevel bliver mødet oven på marts måneds høje inflationstal interessant. For hvordan fordøjer medlemmerne af FOMC inflations-, job- og vækstsignaler, og hvor meget har det påvirket de signaler, de ønsker at sende om pengepolitikken?