750 mia stor genopretningsfond game-changer for Europa

Man med mobil på togstation

EU- kommissionen foreslår 750 mia stor genopretningsfond – 2/3 kan tildeles som støtte, resten som lån

Dermed følger udspillet hovedlinjerne i det fransk/tyske udspil, der blev lanceret i sidste uge, og som var et brud med den hidtidige tyske tilbageholdenhed ift. at give direkte finanspolitisk støtte til andre EU lande. Planen lanceres som modsvar til et vækstkollaps i 2020 som kommission ser på over 7%

Gennemføres planen, så tager EU et afgørende skidt. Man hejser en af de pæle, som konstruktionen hele tiden har manglet. Nemlig muligheden for at reagere i fællesskab på chok, der rammer asymmetrisk. Det giver større tro på fællesskabet og væksten i regionen, og vil sandsynligt på sigt give anledning til forøget appetit på investeringer i regionen.

I det aktuelle tilfælde er det ganske klart at fx Italien og Spanien helt uforskyldt så en uforholdsmæssig voldsom smittespredning og et efterfølgende ekstraordinært voldsomt økonomisk kollaps. Derfor giver det god mening at støtte dem med fælles midler, så de kan komme på fode igen. Desto mere fordi det, særligt Italiens vedkommende, drejer sig om lande, der end ikke til fulde har rejst sig efter finans- og gældskrisen.

Og mens nogle stiller sig kritiske over for at sende midler den vej, så er det vores vurdering, at det også er en god forretning. Uden adgang til midler udefra, så risikerede fx Italien at være tilbageholdende med at kaste midler efter den økonomiske gentopretning af frygt for igen at blive offer for finansmarkedernes skepsis - og derved risikere stigende statsrenter. Det kunne blive en ond spiral, som vil trække væksten i landet ned og smitte negativt af på hele regionen økonomisk som politisk – en region hvor de fleste landes samhandel med andre EU-lande står for 60-70% af den samlede udenrigshandel. Derfor giver det alt mulig mening at give midler som direkte støtte og ikke blot lån.

Midlerne skal komme fra fælles obligationsudstedelse under EU-regi, som kan betales tilbage på en meget lang horisont (sandsynligvis 30-40 år). Renter og afdrag foreslås bl.a. finansieret via miljøafgifter og digitalskatter.

De ”4 sparsommelige” har i forvejen udtrykt modvilje, men vi venter pakken kommer i gennem i en form der ligner den fremlagte. Man kan måske sige at de ”4 sparsommelige” fik deres vilje – en del blev lån. Det blev bare lagt oven de oprindeligt foreslåede 500 mia.

Frederik Engholm

Chief Strategist: Describes and defines the global economy and the investment market in a broad perspective, including Nykredit's views on the investment, fixed income, foreign exchange and equity markets.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.
Økonomiske analyser | 2 min

USA: Solid jobvækst, men ingen bremse for lempelser

Jobvæksten i USA er stadig ganske solid. Beskæftigelsen steg med 175.000 i april mod 315.000 marts (revideret). Et stykke under forventningen på 240.000, men det meste af ”misset” ligger den offentlige sektor.
Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserve et stykke fra rentesænkninger

Der var selvfølgelig ingen snak om akutte rentesænkninger på dagens møde. Det har stået klart længe.