ECB holder renten uændret – men forventes at sænke renten i juni
ECB holdt helt som ventet renten uændret på dagens rentemøde
Enkelte ECB-medlemmer har i de foregående uger talt for lempelser allerede på dagens møde, men det store flertal har længe virket ganske enige om, at den første nedsættelse af renten bør falde i juni.
Det er også både vores forventning, at ECB sænker renten første gang til juni.
Der har været snak, hvorvidt et lidt forværrede inflationsbillede i USA og dermed risiko for senere og færre sænkninger fra Federal Reserve skulle påvirke ECB. Vi mener ikke det bør være udslagsgivende, da situationen i de to økonomier er helt forskellig. Eurozonen har i langt større grad behov for lempelser af politikken.
Hvis ECB sænker renten før den amerikanske centralbank, så får det en lidt større positiv effekt på væksten via en svagere valutakurs og styrket eksport, mens det giver lidt højere inflation. Men de effekter vender ikke op og ned på beslutningen, men kan højest influere en på omfanget af lempelser over det kommende år.
Pressemødet lidt senere vil give os flere svar på, hvor stor appetitten i styringsrådet er på lempelser på kort sigt