Eksempler på modregningsregler

Eksempel 1- Yderligere krav udover minimalerstatningen
Medarbejderen opsiges den 30. juni med 6 måneders varsel til fratrædelse den 31.december og fritstilles straks. Den 1. september får medarbejderen nyt arbejde. Den ny løn er 25.000 kr., mens lønnen hos Nykredit var 40.000 kr.

Medarbejderen giver Nykredit besked om det nye job 20. august og lønudbetalingen indstilles derfor af Nykredit ved udgangen af minimalerstatningsperioden ultimo september. Medarbejderen har på dette tidspunkt modtaget 120.000 kr. i bruttoløn af Nykredit efter fritstillingen. Nedenstående opgørelse af medarbejderens tab i fritstillingsperioden bliver udarbejdet og fremsendes til medarbejderen umiddelbart efter medarbejderens fratræden 31. december for at afklare, om der er yderligere mellemværende end minimalerstatningen. 

                      Kr. 240.000 (6 måneder a` kr. 40.000 – bruttoløn i Nykredit)
                    - Kr. 100.000 (4 måneder a` kr. 25.000 – bruttoløn hos ny arbejdsgiver)
                   = Kr. 140.000 (medarbejderens tab)
                    - Kr. 120.000 (3 måneder a` kr. 40.000 - minimalerstatningen)
                   = Kr.  20.000 (tab udover minimalerstatningen)

Eksempel 2 – intet krav udover minimalerstatningen- tilbagebetaling til Nykredit
Medarbejderen opsiges den 30. juni med 6 måneders varsel til fratrædelse den 31. december og fritstilles straks. Den 1. juli får medarbejderen nyt arbejde. Den ny løn er 45.000 kr., mens lønnen hos Nykredit var 50.000 kr. Medarbejderen giver først Nykredit besked om det nye job ultimo oktober og lønudbetalingen indstilles derfor først af Nykredit på dette tidspunkt, hvor medarbejderen har allerede modtaget 200.000 kr. i bruttoløn af Nykredit efter fritstillingen.

Nedenstående opgørelse af medarbejderens tab bliver udarbejdet og fremsendes til medarbejderen umiddelbart efter medarbejderens fratrædelse 31. december for at afklare, om der er yderligere mellemværende end minimalerstatningen. 

                     Kr. 300.000 (6 måneder a` kr. 50.000 – bruttoløn i Nykredit)
                   - Kr. 270.000 (6 måneder a` kr. 45.000 – Bruttoløn hos ny arbejdsgiver)
                  = Kr. 30.000 (medarbejderens tab)
                   - Kr. 150.000 (3 måneder a` kr. 50.000 - minimalerstatningen)
                  

I dette eksempel er medarbejderen tab mindre end minimalerstatningen. Medarbejderen  har derfor alene krav på minimalerstatning på kr. 150.000. Idet medarbejderen har modtaget kr. 200.000 af Nykredit i Bruttoløn i fritstillingsperioden, vil medarbejderen blive mødt med et tilbagebetalingskrav på kr. 50.000 i forbindelse med fremsendelsen af opgørelsen umiddelbart efter medarbejderens fratrædelse.

Kontakt Holdninger & Vilkår