USA - bomstærkt jobtal bør dæmpe recessionsfrygt
Enorm jobskabelse viser, at al snak om recession i USA pt. er malplaceret.
Jobvæksten i USA viser, at bekymringerne om amerikansk økonomi bør begrænse sig til, om væksten kan karakteriseres som solid eller stærk – ikke om der fremgang eller tilbagegang.
En jobskabelse i december på voldsomme 312.000 personer i verdens største økonomi vidner om virksomheder, som stadig har enorm appetit på at ansætte folk trods handelskrig og måneders uro på de finansielle markeder – det peger på ingen måde på, at landet allerede skulle stå midt i en økonomisk krise. Det vidner snarere om et uholdbart tempo på jobmarkedet.
Jobboom kan dæmpe vækstbekymringer
Jobrapporten kan bidrage til at dæmpe bekymringerne på markederne, men måske ikke mane dem helt i jorden. Gårdsdagens dårlige ISM-tal fra industrien sidder måske i baghovedet på nogle, men det er oplagt et godt tegn, at virksomhederne stadig ser så optimistisk på situationen, at de fortsætter med at hyre folk – og ikke mindst i det store omfang. Også selvom jobskabelse ikke kan betragtes som den mest fremadskuende indikator.
Bekymringerne i markederne handler dog ikke kun om situationen i økonomien lige nu, men også om fremtiden, og her medvirker stress i kreditmarkeder og uløste politiske risici som fx handelskrigen, Brexit og rod i den amerikanske administration altså til, at holde ængstelsen oppe. Stressede markeder kan i sig selv medvirke til at genere sværere finansieringsvilkår for virksomheder og bidrage til en forringet økonomisk virkelighed forude. Det kan blive en ond spiral. Men så længe virksomhederne tør ansætte bunkevis af folk, så skabes der indkomst og forbrugsefterspørgsel, der lægger en bund under økonomien og medvirker til stabilisering, som vi på sigt venter, overbeviser markederne. Særligt hvis de politiske risici også dæmpes.
Arbejdsløsheden steg en smule til 3,9% (fra 3,7%), men ligger stadig tæt på det laveste niveau siden slut-60’erne, og den lave arbejdsløshed medvirker til det opadgående pres på lønninger, vi har set siden over det seneste år. Lønnen steg i december med robuste 0,4% i forhold til måneden før, mens den i forhold til året før landende på 3,2% - et lille stigning i lønvæksten siden november (3,2% å/å).
Flere renteforhøjelser forude
Vi vurderer, at tempoet i økonomien og situationen på arbejdsmarkedet er rigelig robust nok til at generere yderligere løn- og inflationspres gennem 2019. Der er fx flere ledige job end arbejdsløse amerikanere. Og det venter vi også fører til, at Federal Reserve vil hæve renten flere gange over det kommende år, mens markedet ser lempelser. Men den nuværende markedsstress bidrager i sig selv med en stramning af de finansielle vilkår i økonomien, der, hvis den bliver her, gør behovet for stramningerne fra Federal Reserve tilsvarende mindre. Samtidig er det også tydeligt, at centralbanken er blevet mere opmærksom på sin egen rolle i markedsuroen – dvs. markedets frygt for effekten af rentestigninger. Det bidrager til, at Fed vil gå mere forsigtigt til værks - ikke mindst kommunikationsmæssigt. Det får allerede nu enkelte medlemmer til at tale om en pause i renteforhøjelserne. Dagens job- og løntal viser dog, at der er et behov for at køle arbejdsmarkedet lidt ned – på den ene eller anden måde.
