Lejlighedsbyggeriet er aldrig set højere

Boligbyggeriet har nået nye højder i landets største byer. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

I 2018 blev der således bygget 1.208.809 m2 nye etageboliger. Det er største antal m2 i statistikkens historie, og antallet af lejlighedskvadratmeter har nu overhalet parcelhusbyggeriet. Der blev i 2018 bygget 1.133.643 m2 nye parcelhuse samt 498.860 m2 række-, kæde- og dobbelthuse. Dagens tal vidner bl.a. om, at flere og flere danskere bor i byerne, hvor etageboliger – altså lejligheder – er den primære boligform.

Det er blevet mere attraktivt at bygge nyt
Der er for alvor kommet gang i boligbyggeriet i Danmark, og det er særligt en kraftig fremgang i etagebyggeriet, som trækker for. Etageboligerne ligger typisk i landets største byer, og alle der færdes i et sådant område kan sikkert bevidne, at byggekraner og stilladser er en del af bybilledet. Der er simpelthen et voksemde boligbehov i byerne, hvor flere og flere danskere vælger at bo – alene i København er der kommet 100.000 nye indbyggere de seneste 10 år. De nye indbyggere er i høj grad unge som søger mod studiebyerne, men det er også flere singler og børnefamilier, der skaber vokseværk i de største byer. De flere byboere er en af drivkræfterne bag den fremgang i boligpriserne, som især har præget ejerlejlighederne de senere år. Når priserne stiger, bliver det mere attraktivt at bygge nyt, og når renteniveauet er så lavt, som det er nu, betyder det samtidig lave finansieringsomkostninger for ejendomsudviklere. Det er denne cocktail, som skaber det høje boligbyggeri i byerne, som vi ser nu.

Under den tidligere boligmarkedsoptur lå parcelhusbyggeriet langt foran byggeriet af etageboliger, hvor det i dag er etagebyggeriet som trækker for. Det nuværende boligmarkedsopsving er mere centraliseret omkring byområderne end under opturen i nullerne, og der er i dag fortsat et betydeligt boligudbud i mange landområder. Som konsekvens er behovet og rentabiliteten ved at bygge i de mere tyndtbefolkede områder lavere, og byggeriet af nye huse er derfor også lavere i dag end tidligere.

Kilde: Danmarks Statistik.
Note: Andet dækker over byggeri af kollegier, stuehuse til landbrugsejendomme, døgninstitutioner og anden helårsbeboelse. Ikke al nybyggeri bliver til ejerboliger. En del bliver til almene boliger og lejelejligheder. Som eksempel stod ca. 4.200 nye boliger opført i København i 2016, hvoraf knap 30% endte som ejerlejligheder.

Forventer modvind til projektboligerne de kommende år
Der har været massiv medvind til projektbyggeriet i storbyerne de seneste år, og efterspørgslen er da også fortsat begunstiget af stigende beskæftigelse, øget indkomst og befolkningsvækst, der kræver flere boliger i de største byer. Men fremtiden for markedet for projektlejligheder er dog mere usikker, end den har været længe.

Vi forventer, at udbuddet af lejligheder til salg vil stige på grund af et fortsat massivt nybyggeri, men også på grund af lavere efterspørgsel som følge af et højt prisniveau, øgede finansieringsomkostninger samt usikkerhed omkring de fremtidige boligskatter, som i særlig grad påvirker projektboligerne i de dyreste områder. Denne cocktail kan føre til prisfald – primært fra 2021, når de nye boligskatteregler lander, og hvor renterne samtidig ventes at være højere.

Mira Lie Nielsen

Bolig- og formueøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne - om boligfinansiering, boligpriser, prognoser og rådgivningsbudskaber om husholdningernes formue- og gældsforhold.

Relaterede Artikler

Artikel | 3 min

Stigende urbanisering skaber store forskelle på boligmarkedet

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort tal som viser, at befolkningen ved indgangen til 2019 talte 5.806.081 personer, og at der over det seneste år er kommet 24.891 flere indbyggere i Danmark.
Artikel | 4 min

2019 startede med lille prisfald på huse

Boligsiden har netop offentliggjort tal for kvadratmeterpriser på boliger i januar 2019. Tallene viser bl.a., at prisen på et dansk parcel- eller rækkehus lå 3,2% højere i januar 2019 end i januar 2018.
Økonomiske analyser | 2 min

IFO-tal skuffer - bedring i tysk økonomi lader vente på sig

Med et fald i det overordnede IFO-indeks fra 99,6 til 99,2 vingeskyder dagens tal forhåbningerne om en vending i opadgående retning efter en længere periode med afmatning i Europas største økonomi.