Stadig bløde signaler for europæisk vækst

Udsigt over Københavns tage i solopgang

Bløde signaler fra europæisk industri indikerer endnu ikke, at økonomien vinder fodfæste efter sløv afslutning på 2018.

Netop offentliggjorte erhvervstillidstal (Flash PMI) for europæisk industri aftog fra 51,4 til 50,5, og giver dermed tegn på, at opbremsningen i europæisk økonomi er overstået. Tilsvarende tal fra Japan offentliggjort i nat viste også her udpræget svaghed, så globale vækstbekymringer forsvinder næppe på den korte bane.

Det samlede PMI-indeks i euroområdet aftog i januar fra 51,1 til 50,7, hvilket kommer i forlængelse af fald i 11 ud af 12 måneder af 2018 – godt nok fra et meget robust udgangspunkt. Det skyldes i høj grad en større afmatning i industrien.

Hjertet i den europæiske industri er Tyskland, og her har man oplevet en længerevarende periode med skuffende erhvervstillid og produktionstal. Tal for erhvervstilliden i tysk industri skuffede endnu engang her til formiddag, og det bidrager til den stigende pessimisme omkring det europæiske opsving. En del af forklaringen på de svage tal gennem efteråret er dog, at nye emissionstest i den tyske bilindustri har bremset sektoren, hvor aktiviteten er faldet med omkring 25% - dertil kommer at lav vandstand i bl.a. Rhinen har hindret varetransporten. De effekter er efter alt at dømme blot midlertidig støj, men på et tidspunkt hvor Italien er ramt af usikkerheden forbundet med den nye regering, Frankrig er præget af uro fra De Gule Veste og Brexit bidrager med betydelig usikkerhed om Storbritannien, så er det afgørende, at der kommer mere positive signaler fra Tyskland. Både for europæiske aktiemarkeder som for dansk økonomi.

I servicesektoren aftog PMI for det samlede euroområde fra 51,2 til 50,8, om end der regionalt var positiv fremgang i de tyske service-PMI fra 51,8 til 53,1. I Frankrig viste tilsvarende tal til gengæld endnu en stor svækkelse i januar fra 49,0 til 47,5, hvilket sandsynligvis skyldes eftervirkninger fra De Gule Vestes demonstrationer sidste år.

Vi venter fortsat, at ECB vil hæve renten sidst på året, men det kræver en forbedring af vækstsignalerne i regionen – en forbedring vi fortsat venter at se. Det vil sandsynligvis også være beskeden fra ECB ved eftermiddagens møde.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Overraskende stor stigning i ejerlejlighedspriserne i april - og især i København

Boligsiden har offentliggjort deres boligprisstatistik for april 2024. Tallene viser stigende priser på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Den seneste måned er huspriserne således steget 1,3%, ejerlejlighederne med 1,4% og sommerhuse med 2,7%.
Økonomiske analyser | 1 min

Kedelig læsning her til morgen – industriproduktionen i markant fald i marts

Dansk industriproduktion faldt med 5,2% i marts. Faldet er drevet af både medicinalindustrien og resten af industrivirksomhederne.
Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.