Inflationen fortsætter mod skyerne og rammer det højeste niveau siden 1982

Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer fås kerneinflationen, der viste en stigning på 5,9% i forhold til september 2021. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.

De tårnhøje priser rammer danskernes privatøkonomi hårdt. Særligt fordi lønningerne ikke følger med inflationen. De seneste tal fra Dansk Arbejdsforening peger på, at lønningerne (på DA-området) steg med 3,5% i tredje kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år. Er man til gengæld offentligt ansat, så står det værre til, da de seneste tal fra Danmarks Statistik peger på markant lavere lønfremgang for offentligt ansatte. Danskerne har formentlig ikke oplevet en lignende udhuling af købekraften siden 1950’erne.

I kroner og øre betyder stigningen i priserne, at en børnefamilie i dag skal bruge ca. 45.000 kr. mere end sidste år for at købe de samme varer og tjenester.

Vi står formentlig på toppen af inflationsbjerget

Det er på mange måder den perfekte storm, der rammer os i øjeblikket. Sidste år skabte den globale genopretning efter pandemiens tidlige faser stor efterspørgsel, og samtidig var forsyningskæderne voldsomt pressede, hvilket gjorde fx fragt uhørt dyrt. Læg dertil lokale nedlukninger, ekspansiv penge- og finanspolitik, og mangel på særlige komponenter, herunder mikrochips, og så han man opskriften på meget høj inflation. Nu er vi så ovenikøbet ramt af et stort udbudschok, da Rusland er storproducent af både hvede, metaller og energiprodukter, og Europa har været dybt afhængig af gasleverancerne fra Rusland. Det har lagt et yderligere pres på priserne i opadgående retning. Og selvom centralbankerne med hastige skridt hæver renterne i øjeblikket, så tager det tid før det for alvor dæmper inflationen.

Der er flere ting, der peger på, at inflationen formentlig er toppet. Oliepriserne er kommet betydeligt ned siden juni, tømmer- og jernpriserne falder, og hvedepriserne er faldet betydeligt. Det er med til at fjerne en del af inflationspresset, men det tager tid før det rammer forbrugerpriserne. Samtidig er gaspriserne dalet fra toppen i august, og i Danmark rammer det som regel forbrugerne med en vis forsinkelse. De lavere gaspriser smitter også positivt af på elpriserne, der også er faldet, herunder også markedets forventninger til priserne til vinter. I vores nyeste prognose skal vi dog helt hen i det nye år før pilen for alvor peger nedad igen. Men vores bedste bud er, at inflationen ramte toppen i september. Det betyder selvfølgelig ikke, at danskerne kan se frem til generelle prisfald, men blot at tempoet, hvormed priserne stiger, kommer ned i gear.