Lavere boligrenter kan resultere i skattesmæk for boligejere
I dag har Skattestyrelsen åbnet op for forskudsopgørelsen for 2019 og nogle boligejere risikerer et skattesmæk, medmindre de tilretter forskudsopgørelsen.
De fortsat lave renter på danske boliglån betyder at mange har en lavere rente i 2019 sammenlignet med 2017, som forskudsopgørelsen bygger på.
Boligejere med et rentefald på boliglånet i 2019 står i en gunstig situation med en vitaminindsprøjtning til råderummet i husholdningsøkonomien. Der bliver kort og godt mere at gøre godt med. Men har boligejeren ikke været på forkant og ændret forskudsopgørelsen, så kan det gøre ondt i 2020, når årsopgørelsen åbnes.
I løbet af 2018 er der indfriet fastforrentede lån for næsten 130 mia. kr., som ofte sker for at opnå en lavere rente. Særligt populært har det været at gå fra 3% til 2%. Samtidig er der også boligejere, som har fået eller får rentetilpasset til en lavere rente, hvor især boligejere med F5 står over for et væsentligt rentefald. En boligejer med rentetilpasning på sit F5-lån til årsskiftet får fastsat sin nye rente på auktioner i næste uge og her er der udsigt til at gå fra en rente på 1,32% til en rente på 0,30-0,40%. Med andre ord får man skåret et helt procentpoint af renten fra årsskiftet. Får man ikke ændret forskudsopgørelsen for 2019, så lyder rentefradraget på det samme som i 2017 - med andre ord inden rentefaldet på lånet.
Ifølge Nationalbankens tal har danske husholdningers rente- og bidragsbetalinger på realkreditlånet, som kan trækkes fra i skat, været faldende i en lang periode. I dag er boligejernes årlige rente- og bidragsbetaling knap 4% lavere end for et år siden og 7% lavere end for to år siden, som i kroner svarer til et fald på henholdsvis mere end 1 mia. og 2 mia. kr.
3.400 kr. i restskat pr. mio.
Boligejere, som enten har nedkonverteret fra 3% til 2% eller får rentetilpasset F5-lånet til årsskiftet, oplever i 2019 en rentebetaling, som i runde tal er omkring 10.000 kr. lavere pr. mio. Tilretter man ikke forskudsopgørelsen, er det fradragsberettigede beløb for 2019 derfor sat for højt.
Med en fradragsprocent på 33,6% for udgifter op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtepar betyder det, at boligejeren har betalt omkring 3.400 for lidt i skat for hver mio. Når det er sagt, er det vigtigt at huske på, at selvom rentefradraget falder, så er en nedkonvertering eller rentetilpasning til en lavere rente samlet set positivt for boligejeren og resulterer som udgangspunkt i et større økonomisk råderum.
En del boligejere oplever omvendt højere rentebetalinger
Ser vi for en stund bort fra nedkonverteringer og rentetilpasning, så er det værd at bemærke, at der også er en stor gruppe af boligejere, som vandrer fra variabel til fast rente, som betyder en højere renteudgift og dermed også et højere rentefradrag.
Ændrer boligejerne, som har skiftet den variable rente ud med en fast rente, ikke i forskudsopgørelsen for 2019, er det således med til at trække tallet på årsopgørelsen i grønt og en positiv overraskelse til følge, når den åbnes i marts 2020. Men det er så på bekostning af et lidt lavere råderum i løbet af 2019, da man sådan set betaler lidt for meget i skat henover året.
Regner vi på en låneomlægning fra et F1-lån til et fastforrentet 2%-lån i begyndelsen af 2019, så er det fradragsberettigede beløb sat knap 15.000 kr. for lavt for hver mio. Får man ikke rettet i sin forskudsopgørelse, oplever man således at få ca. 5.000 tilbage i skat året efter.
