Amerikansk regnskabssæson

Godt en fjerdedel af selskaberne i det amerikanske S&P 500 har over de seneste uger rapporteret resultater, der samlet har været på det jævne forventningerne taget i betragtning. Lige nu peger de foreløbige resultater på en samlet nedgang i indtjeningen på godt 3% målt i forhold samme kvartal sidste år. Det er en snert bedre end forventet, men dog stadig den svageste udvikling vi har set siden 2016.

Resultaterne i sæsonen har generelt været bedre end forventet. Det er i sig selv ikke usædvanligt – historisk har regnskabssæsoner gennemsnitligt budt på positive overraskelser for knap 2/3 af selskaberne. I denne sæson er tallet dog helt oppe på 75%, og noget tyder derfor på at analytikerne på forhånd har været for konservative – måske et resultat af handelskrigen og afmatningen i de amerikanske økonomi på det seneste.

Finans og Sundhed er de positive historier indtil videre

På tværs af brancher er der klare vindere og tabere i de foreløbige resultater. I den positive ende har vi bl.a. de amerikanske banker, der til trods for en tæt på invers rentekurve har formået at løfte nettoresultaterne med 3% år-til år (mod forventede 0%). Solid vækst i indtjeningen fra privatkunder (navnlig på kreditkort) og et rebound i trading-indtægterne er de primære forklaringer. Solid udlånsvækst er dertil et positivt tegn for amerikansk økonomi, hvor husholdningernes adgang til kredit er vigtig for at holde dampen oppe på privatforbruget

Ud over bankerne bemærker vi os også pæne overraskelser i sundhedssektoren, der trods betydelige bødestraffe/forlig i opiod-skandalen (bl.a. til Johnson & Johnson) lige nu tegner sig til at øge nettoresultatet med godt 6% år-til-år – højere end nogen anden sektor. Det er en meget god vidnesbyrd om sektorens defensive kvaliteter i perioder som denne, hvor der er berettiget usikkerhed om makroudsigterne.

Industriselskaber i modvind

I ugens løb har vi fået regnskaber fra en række af de store amerikanske industrigiganter, hvoraf flere af de vigtigste har været til den svage side. Værst ser det ud i Boeing, der kæmper med betydelig lageropbygning i forlængelse af 737-Max-skandalen. Selskabet forventer fortsat at flytypen vil være på vingerne inden ultimo 2019, men ordrebøgerne skrumper og flyveforbuddet for 737 Max har indtil videre kostet selskabet 9,2 mia. dollar. I Caterpillar mærker man i øjeblikket den globale afmatning, der tidligere på ugen ledte til skuffelser på top- og bundlinje.

Handelskrigen nævnes stadig af mange selskaber som en helt afgørende grund til svagere regnskaber. Nogle bebrejder de direkte effekter gav højere told og derved højere omkostninger og andre de mere indirekte via ringere markedsforhold generelt.

Ender regnskabssæsonen samlet med lille fald i indtjeningen vil det næppe skræmme investorerne, som har været forberedt på blød indtjeningsudvikling. Det mest afgørende er nok snarere om de makroøkonomiske signaler viser en bund under svagheden eller vi ser yderligere skred i væksten og selvfølgelig også om der kommer yderligere godt nyt fra handelsforhandlingerne.