Femte år i træk med BNP-vækst på over 2%, men Coronavirus spøger

Realt BNP steg med 0,2% i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal. Det er lidt mindre end BNP-indikatorens bud på 0,3% fra for to uger siden. Til gengæld er nogle af årets tidligere kvartaler revideret lidt op, så årsvæksten lander på 2,2% for 2019. Det viser dagens såkaldte ”flash” opgørelse af BNP-væksten fra Danmarks Statistik, som nu også viser BNP-komponenterne i 4. kvartal. Med dagens tal har vi det nu sort på hvidt, at dansk økonomi havde et suverænt år i 2019. For femte år i træk har vi haft en BNP-vækst på over 2%.

Danskerne fandt pengepungen frem i 4. kvartal, for det er især det private forbrug, der sørger for fremgang i BNP. Og de har spenderet mere på både køb af biler og andre varer og tjenester. Eksporten, derimod, gik tilbage, men det kommer efter et ganske imponerende 3. kvartal. Og set over hele sidste år er det netop vareeksporten, der med en vækst på hele 6,5% er det helt store lokomotiv for BNP-væksten sammen med det private forbrug.

Når man sammenholder det med den internationale modvind, der var fra handelskonflikt og gentagne udskydelser af en afklaring om brexit, er det en ret god performance.

Virusudbrud kan give en midlertidig vækstpause i dansk økonomi

For lidt over en måned siden, før udbruddet af coronavirus for alvor blev kendt, var udsigterne for dansk økonomi fortsat vækst, men i et lidt lavere tempo. De udsigter er kastet lidt op i luften efter sidste weekend, hvor det viste sig, at udbruddet ikke for alvor er inddæmmet endnu, og at det nu er kommet til Europa.

Det er stadig alt for tidligt at gisne om, hvor stor effekt udbruddet af Coronavirus vil have på dansk økonomi, ikke mindst fordi det afhænger af udbruddets omfang. Men udbruddet vil med stor sandsynlighed betyde en ”pause” i økonomien, hvor folk holder igen, og hvor produktionen er stoppet. Frygten for at blive smittet kan holde folk hjemme fra arbejde og også udskyde turen til shoppingcenteret. Og brud på internationale forsyningskæder kan forhindre danske virksomheder i at producere sine varer eller tilbyde sine tjenester. Både efterspørgsel og produktion vil blive ramt. Den vurdering afhænger naturligvis af, at smittetilfældene bringes under kontrol.

Ekspansiv økonomisk politik hjælper ikke i denne situation

Økonomisk politik, der sigter mod at stimulere efterspørgslen, fx ved at sætte skatten ned herhjemme, eller ved at centralbanker sætter renten ned, vil sandsynligvis være nyttesløst i den aktuelle situation. Forstyrrelser i globale forsyningskæder forsvinder ikke med lavere renter, og lavere skatter sender ikke karantæneramte borgere tilbage på arbejde eller ned i shoppingcentret.

Den økonomiske politiks rolle i denne situation er i stedet at sørge for, at virksomhederne ikke må dreje nøglen om, fordi indtjeningen svigter i en periode, hvor økonomien går på pause eller ned i meget lavt blus. Det kan gøres på forskellige måder. Fx ved at understøtte at finansielle institutioner kan give henstand på udlån til virksomheder, eller ved at give henstand på skatte- og momsbetalinger, som man blandt andet gjorde herhjemme under finanskrisen. Eller hjælpe med en udvidet arbejdsløshedsunderstøttelse, så virksomhederne kan beholde ansatte i en kortere periode med svigtende omsætning. Det handler om at sikre virksomhedernes likviditet.

Endelig er det samtidig værd at holde fast i, at det indenlandske vækstpotentiale faktisk er solidt, når man ser bort fra den aktuelle smittefare. Konkurrenceevnen er stærk og både husholdningerne og virksomhederne fremstår velkonsoliderede. Dansk økonomi er derfor godt rustet til at kunne genoptage funktionen, når smitten er under kontrol.