Erhvervstillid i Europa falder som aldrig før – Frankrig er første bevis

Medarbejdere forklarer til en kollega

PMI-tal fra Frankrig viser her til formiddag tydeligt det enorme fald i den økonomiske aktivitet, som den samfundsmæssig nedlukning og social distancering resulterer i.

PMI- tallene falder tung i marts – og for servicesektoren til et niveau, der ligger langt under det, vi så under finanskrisen. Det spejler billedet i Kina. Service-PMI for Frankrig falder til 29,0 fra 52,5 (under finanskrisen kom vi ikke under 40) – efter det klart største fald nogensinde. Industrien viser et fald 49,8 til 42,9.

Tallene viser tydeligt, at fransk økonomi ramte en mur i løbet af marts. Det er også den vurdering, der ligger bag vores forventning om, at det indeværende kvartal på tværs af vesten bliver det ringeste vækstmæssigt siden 2. verdenskrig – og altså værre end noget vi oplevede under finanskrisen.

Myndigheder verden over har heldigvis reageret med betydelig stimulus til økonomien – både via lempelser fra centralbanker og hjælpepakker fra regeringer – og meget tyder på at yderligere er på vej. Men det ændrer desværre ikke ved, at nedturen lader til at blive så dyb, at den vil tage tid at rejse sig fra igen. Derfor bliver 2020 et grimt år vækstmæssigt.

Dagens tal er blot de første i en række af nøgletal, der over den kommende tid vil se ganske skræmmende ud. Og mange tilfælde vil de i svaghed overgå noget økonomer som analytikere har oplevet før. Det, venter vi, vil medvirke til at fastholde den urolig stemning på finansmarkederne på kort sigt.

Tilsvarende tal fra Tyskland og eurozonen er på trapperne og ventes ikke at se meget anderledes ud – hele den vestlige økonomi er i knæ lige nu.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Solid stigning i europæisk erhvervsbarometer – spænder ikke ben for rentenedsættelser

PMI for eurozonen steg pænt i april. Det samlede indeks steg fra 50,3 i marts til 51,4 i april.
Økonomiske analyser | 1 min

Beskæftigelsen fortsætter sin sejrsgang

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen markant i februar, hvor yderligere 5300 personer kom i job. I februar var der således 3.014.700 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.