Amerikansk jobvækst taber højde
Efter en række særdeles stærke måneder aftog jobskabelsen til 145.000 i december.
Et lidt svagere tal var forventet, da forrige måneds 256.000 (lidt revideret) var ekstraordinært boostet af afslutningen på strejkerne i GM, der løftede jobtallet med ca. 50.000. Jobvæksten ligger stadig pænt over de 100.000, der kræves for at holde arbejdsløsheden konstant. Der er altså ikke meget, der tyder på, at det vigtige amerikanske arbejdsmarked helt har tabt pusten.
Jobskabelsen trodser indtil videre andre økonomiske svaghedstegn. I december så vi fornyet svækkelse i erhvervstillid i amerikansk industri, der faldt til det ringeste niveau siden finanskrisen. Det er en konsekvens af handelskrigen og en overordnet afdæmpning i global vækst. Andre dele af økonomien er også svækket men mere moderat, Men indtil videre er svækkelsen i økonomien overraskende svær at aflæse i jobtallene, der i 4. kvartal i snit har ligget tæt 200.000 jobs pr måned. Beskæftigelsen i industrien falder dog i december.
Onsdag i næste uge skal USA og Kina underskrive den Fase 1-handelsaftale, som parterne gennem efteråret har forhandlet på plads. Det præcise indhold er endnu ukendt, men en beskeden sænkning af toldsatser og løfter om øget kinesisk import fra USA skulle indgå. Selvom aftalen er lille i forhold til handelskrigens omfang, så er den dog den første rigtige deeskalering af konflikten. Det ventes at påvirke erhvervslivets optimisme positivt og medvirke til, at jobvæksten i USA kan fortsætte i et solidt tempo gennem 2020.
Timelønsvæksten faldt fra 3,1% til 2,9% i december. Det er det mest bemærkelsesværdige i dagens rapport. Den samlede lønvækst er generelt faldet tilbage i 2019, men med rekordlav arbejdsløshed, faldende usikkerhed om handelskrigen og vedvarende jobvækst, så ser vi højere lønvækst i 2020.
Federal Reserve synes helt trygge med udviklingen i amerikansk økonomi, og dagens tal ændrer ikke den konklusion. Der er ingen udsigt til rentesænkninger i de kommende kvartaler medmindre nye store chok rammer. Selvom centralbanken lige nu har øjet rettet mod risici og behov for rentenedsættelser, så ser vi fokus sidst på året skifte til diskussioner om stramninger. Det kræver dog en stærkere inflationsudvikling end i dag.
