Dansk erhvervsliv er blevet mere nervøse

Vi har netop fået tal for konjunkturbarometeret for industrien, detailhandlen, serviceerhvervene og byggeriet for januar.

Det er desværre lidt kedelig læsning, der viser, at forventningerne i særligt industrien har taget et tydeligt dyk over de seneste måneder.

Konkret har den sammensatte konjunkturindikator for industrien vist en klart faldende tendens siden august og lå på minus 5 i januar. Det er naturligvis en streg i regningen, da industrien udgør en hjørnesten i dansk økonomi. Mere end halvdelen af den samlede vareeksport leveres direkte af industrivirksomhederne, og industrien driver rundt regnet for 15% af den samlede værdiskabelse i dansk økonomi.

De øvrige sektorer er ligeledes præget af fald eller stagnation. Der tegner sig dermed et samlet billede af, at erhvervslivet ser mindre positivt på de økonomiske fremtidsudsigter. Det er en smule bekymrende, da det kan være et varsel om lavere aktivitet i dansk økonomi.

Det har da heller ikke skortet på negative nyheder over de seneste måneder og uger. En række kedelige nøgletal viser, at opsvinget i både Europa og Kina har mistet tydelig fart. Det gælder særligt i Tyskland og Sverige, der nu balancerer på grænsen til en teknisk recession. Brexit-forhandlingerne nåede samtidig nye kaotiske højder i januar, hvor det britiske parlament nedstemte forslaget til en udtrædelsesaftale. Endelig rumsterer risikoen for en ny eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina fortsat i kulisserne.

Selvom der er nok at være bekymret for i øjeblikket, så beholder vi dog fortsat ja-hatten på. Vi forventer fortsat et moderat opsving i euroområdet med årlige vækstrater på i omegnen af 1,5-2,0% over de kommende år. Kort og godt fordi der fortsat er et underliggende solidt vækstpotentiale i euroområdet. Når det er sagt, så bør den seneste svage udvikling i særligt de europæiske nøgletal ses som en påmindelse om, at den største risiko imod vores hjemlige opsving kommer uden for landets grænser. Bremser væksten mærkbart op på vores eksportmarkeder, fx som følge af et hårdt Brexit eller en yderligere eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina, så vil det ramme dansk økonomi hårdt.

Tore Stramer

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler

Artikel | 4 min

Ledigheden på vej mod det laveste niveau i 10 år

Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden faldt med 700 personer fra november til december. Dermed er der nu 104.400 bruttoledige, hvilket er det laveste niveau siden februar 2009, altså i knap 10 år.
Artikel | 2 min

Rekordstore aktieudbytter i 2018

Nationalbanken har her til morgen offentliggjort tal for det samlede aktieudbytte og aktietilbagekøb i 2018. Dagens tal fra Nationalbanken er bestemt sød musik i de formuende danskeres ører.
Artikel | 2 min

På 1 år er danskernes bankkonti vokset med 40 mia.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån i bankerne lå på 890 mia. kr. i december 2018. Det er hele 40 mia. mere end på samme tid i 2017. Beløbet i december 2018 svarer til 191.600 kr. for hver dansker over 18 år.